Goddag, Adrian. Udtales det på engelsk eller dansk?
»Jeg siger selv Adrian med ’a’ som i abe og ’d’ som i drian«.

Så det engelske svung er bare påtaget?
»Jeg har boet i Danmark, siden jeg var 2 år gammel. Dem, der kender mig, kalder mig Adrian, og de andre kalder mig Adrian«.

Du er født i udlandet?
»Ja, i Wales«.

Men så immigrerede du til Danmark, fordi der allerede var én George Michael i Storbritannien?
»Han var slet ikke så kendt dengang, at jeg behøvede at bekymre mig om det. Det er mine stylister, der har tilføjet skægstubbe, fordi jeg i sin tid nægtede at lade dem fjerne mit overskæg«.

Så det er stylisternes skyld?
»Jeg er kun ler i mine stylisters hænder. Jeg er blot en villig snakkedukke, og det meste af tiden tilbringer jeg med mine kollegers arme langt oppe i kroppen«.

Hvornår blev du forelsket i dig selv?
»Det var meget tidligt, må jeg nok sige. Som seksårig indspillede jeg bånd med mine – på det tidspunkt – meget berømte måge-imitationer og interview med en masse borgmestre. Alle roller blev selvfølgelig spillet af mig selv«.

Du har med andre ord altid gerne villet have al opmærksomheden?
»Jeg var selvkørende, og det er i virkeligheden også kun et knæfald for konventioner, at der er andre til stede i ’Smagsdommerne’s studie sammen med mig«.

Du har været diplomatfrue i Zimbabwe og brugt to år ved et hvidt flygel, mens din mand var på arbejde ...
»Ikke hvidt. Aldrig hvidt. Det var et lille sort Steinway Baby Grand. Et skønt instrument. Det var, fordi jeg aftalte med min kæreste, at han skulle have lov at give sin karriere en spand kul, og så måtte jeg tage mine egne ud af kakkelovnen, mens det stod på«.

Det må have været forfærdeligt for dig.
»Ja, det var det faktisk også. Men det endte med, at jeg gav en klaverkoncert for alle vores diplomatvenner. Det gik slet ikke. Jeg blev så nervøs, at jeg knap kunne spille de første to toner af ’Für Elise’. I dag, 15 år efter, kan jeg stadig vågne op klokken 3 om natten, badet i sved, og tænke »Åh, nej. Afskedskoncerten på Huxton Avenue!««.

Så lad os tale om noget, du kan finde ud af. I et interview har du kaldt det grotesk, at tv-værter lever af at tage æren for andre menneskers arbejde.
»Ja, det mener jeg stadigvæk. ’Smagsdommerne’ er en kolossal logistisk maskine, der forsøger at få meget travle mennesker til at være smagsdommere ved pressevisninger i Aalborg, Thyborøn og så videre. Og så lige pludselig sidder jeg på skærmen og ligner den, der har bestemt og lavet det hele. Men det er klart, at jeg synes, det er rarere at tage æren for andres arbejde end at lade andre tage æren for mit«.

Er det derfor, du i foråret kaldte dig teaterskuespiller og spillede med i ’TurboSoap’ for en aften?
»Jeg fik utallige opfordringer om, at jeg skulle redde teatersæsonen på Det Kongelige Teater. Dem kunne jeg ikke sidde overhørig. Der er ikke mange andre skuespillere, der har haft deres debut på Det Kongelige, men jeg vil ikke udelukke, at det havde en vis indflydelse, at de skulle bruge en, der kunne spille selvglad kultur-tv-vært«.

Det var jo bare en lille birolle, men den fyldte hele det klip, du viste i ’Smagsdommerne’.
»Ikke hele klippet. Der var adskillige andre skuespillere til stede i det klip. Adskillige«.

Men hvor selvoptaget er det ikke at anmelde sig selv i sit eget tv-program?
»Der var jo stadig tre smagsdommere til stede i studiet, og det var ikke med min gode vilje. Jeg kan forsikre dig om, at det mange gange har været på tale, at jeg skulle sidde og diskutere noget med mig selv. Den dag kommer«.

Hvor optager I ’Smagsdommerne’ for at få plads til egoerne? I B&W-hallen?
»Ja. Det kan være svært for mig og Marie Tetzlaff at være i samme stue. Hun fylder meget«.

Men så er det godt, at du altid kan få en ’Far til fire’-film til at lyde som ’Brokeback Mountain’ bare for at komme i centrum.
»Selvfølgelig forsøger jeg at vride værkerne, indtil der er noget at tale om. Der er masser af lødige kunstværker, som ville falde igennem i ’Smagsdommerne’, fordi der ikke er noget at tale om«.

Tror du, der ville være så meget kønspolitik i programmet, hvis du ikke var bøsse? »Nej, det ville der nok ikke. Jeg har fra starten fået lov til at være åben bøsse på DR 2, fordi det ville klæde kanalen. Af fuldstændig samme grund, som når I på Politiken lader Michael Bo spasse fuldstændig bøsset ud i alle de sætninger, han skriver«. Er det krukket at være med i Djævlens Advokat?

»Det er et vanskeligt spørgsmål. Er det mest krukket at sige ’nej tak’ eller at sige ’ja’? Det ved jeg ikke«.