MySpace har åbnet deres portal for reklamefinansieret download og streaming af musik, men en række mindre selskaber står udenfor aftalen, fordi de ikke har villet acceptere ringere betingelser end de store selskaber.
Det betyder, at MySpace Music hverken kan tilbyde download eller streaming af for eksempel Björk, Tom Waits, Arctic Monkeys eller Franz Ferdinand, der alle udgiver på de såkaldte independentselskaber, skriver Reuters.








