I aften går den 48-årige filminstruktør, Henrik Ruben Genz, på scenen i Tjekkiet for at modtage hovedprisen på filmfestivalen i Karlovy Vary, skriver Filmmagasinet Ekko.
Han får prisen for sin nye spillefilm 'Frygtelig lykkelig', der havde verdenspremiere for en uge siden og blev modtaget med begejstring af både publikum og den internationale presse, som har sammenlignet Genz med selveste David Lynch og Coen-brødrene.








