Ved første øjekast på butikken Force of Nature på Nørrebro forstår man ikke helt, hvad de har gang i.
Konceptbutikken, der sælger mode og design, åbnede for et par måneder siden på Birkegade. Den ligger tilbagetrukket ved den jødiske kirkegård, og hvis man kigger på butikken udefra, så ligner den mest af alt en bedemandsforretning i forklædning.








