To skikkelser, en yngre mand og en ældre kvinde, står under sorte paraplyer på Langelinjekajen og kigger ud over vandet.
Deres ansigter har de drejet mod nordøst, og de lader nu blikket hvile på et særligt punkt til venstre for Trekroner foran indsejlingen til Københavns Havn. Kvinden er mor og manden hendes voksne søn, og han siger nu: »Det bliver fantastisk«. Himmel, hav og horisont, alt kommer ud på ét her til formiddag, det regner, og hænderne, der holder paraplyerne er hvide ligesom vindmøllerne mod øst, mens alt andet er forskellige nuancer af gråt.










