Du er blandt de fem bedste skatere i verden? »Det er korrekt. Jeg er en af de fem bedste inden for bowl, rampe og pools«. Nåh, det er der, hvor du ruller frem og tilbage i en gryde og ligner en retarderet med beskyttelseshjelm og knæpuder? »Sådan kan man godt kigge på det. Men helst uden udstyr og uden styrthjelm. Dem lader vi cyklisterne om at have på«. Respekt! »Selvfølgelig«. Hvad er der egentlig med den respekt der? I minder om en selvhjælpsgruppe, der konstant skal bekræfte hinanden i, at jeres tåbelige livsstil er god nok. Hvorfor skulle I fortjene så meget respekt for at bruge jeres liv på at lege med legetøj? »Det er, fordi det er farligt, ser flot ud, og pigerne er vilde med det. Så er det jo bare respekt«. Nu vi taler om piger. De slap hulahopringen, da de smed tandbøjlen, men I nægter konsekvent at blive voksne og køber for stort tøj, så I stadig kan ligne små drenge. Kan din kone kende forskel på dig og dine børn? »Altså, tøjet skal bare være noget, man har lyst til at bevæge sig i. Noget der ser godt ud, og som pigerne er vilde med«. Er pigerne vilde med, at halvgamle mænd ligner dumme børn? »Ud fra min erfaring må jeg sige ’ja’«. Altså din erfaring fra sjette klasse. Det kan godt være, at I kunne score pigerne dengang, men da pigerne udviklede sig fra pubertetsaber til tænkende væsener, efterlod de jer med to tunge klodser på hjul. Og der har I stået lige siden. »Tværtimod, siden dengang er det gået op ad bakke«. Øh, det forstår jeg ikke. »Nej, det kan også være svært at forstå, hvis man ikke er inde i det«. Seriøst, det er jo grinagtigt at se voksne mænd i for store shorts, der leger med legetøj. Det er som at se Dirch Passer med ble og rangle. Ad, for helvede. Bliv nu voksen. »At være voksen har vel ikke noget at gøre med, hvilket tøj man har på. Igen, hvis man ikke selv fatter det, tror jeg aldrig nogensinde, at man kommer til det. Sådan er det der med at være cool og kende tendenserne«. Okay, men det er jo ikke kun tøjet. Det er også det åndssvage bræt. Har du aldrig siddet med dit skateboard i hånden og tænkt »Hvad fanden er det, jeg bruger mit liv på«? »Når man sidder på Cayman Islands med sit bræt i hånden og kan lave lige præcist, hvad man har lyst til, så tænker man »Det her er simpelthen det bedste valg, du nogensinde har kunnet tage«. Og kigger man på bankkontoen, kan det jo ikke være helt galt, det man laver«. En skater i skattely. Ikke så dumt, som man skulle tro. Men spørger du en skater, hvad klokken er, svarer han »Helt sikkert, der« og giver dig en smøg. Man bliver jo ikke ligefrem klogere af at rulle rundt og ryge pot hele sin ungdom. »Man kan blive klog på verden af at rejse jorden rundt. Det er også en slags klogskab. Det kommer an på, hvad du mener med klog. Om det er at kunne regne en masse numre ud og skrive en masse sider, eller om man bliver klog på gaden ved at kende en masse mennesker gennem samvær«. Ja, ja. Den gang i sjette klasse var I sgu også så kloge. Sådan lidt antiautoritære. Men i dag er I plastret til i sponsortøj og reklamer. Selv i jeres modkulturelle oprør er I dovne og inkonsekvente. »Skateboardsponsorer har altid været der. Det er bare, fordi de tøjmærker, som vi altid har været vilde med, er blevet mainstream. Jeg har skatet for nogle firmaer i ti år, og jeg er en af grundene til, at de tøjfirmaer er blevet så store, som de er i dag. Det er os, der har gjort det smart at gå i skatertøj«. Men der er ikke meget street credit over sponsortøj og kommunalt støttede konkurrencer, som den i København her i weekenden. »Der kan du godt have fat i noget. Det er måske ikke så street igen. Men når man skater ned ad gaden, er det pænt street«. Ja, og Københavns kommune vil gerne have flere skatere til at give byen mere gaderespekt. Så nu er I også kommunalansatte. Hvor er jeres rygrad? »Jeg kan prøve at ringe til kommunen og høre, om de vil aflyse hele arrangementet, men jeg tror, at vi er sent ude. Og jeg tror, at mange mennesker ville blive kede af det. Men fuck nu dem. Det er street, ikke? Altså, der er ingen, der har eneret på skateboarding og kan sige, at det skal blive ved med at være undergrund. Skateboarding vil blive ved med at blive større og større, og nu har Nike også lige lanceret en skaterlinje«. Hold kæft, hvor er I skatere dog nogle modeduller. »Helt sikkert. Nogle af de små nye skatere går pænt meget op i det«. Hvordan får de råd til det dyre mærketøj, når nu de ikke gider arbejde? Er det kun rigmandsbørn, der kan blive skatere? »Nej, det har nok noget at gøre med alle de der røverier, der foregår juleaften. Jeg har aldrig haft rige forældre«. Nu ved jeg godt, at skatere og surfere er de mest ansvarsløse folk i verden. Men hvis du nu skal tænke lidt på fremtiden, hvad vil du så lave, når du bliver voksen, hvis du ikke vil være tøjekspedient i din egen skatertøjbutik i Pisserenden? »Det kunne være meget sjovt at blive racerkører. Det er ikke sikkert, jeg har talentet, men det må jeg finde ud af hen ad vejen«. Og når du bliver gammel? Vil du så forsøge at score respekt med nogle vilde moves på gangstativet, mens andre taler om leverpletter og nyresvigt? »Det bliver nok mere i rullestolen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Pile peger på Zelenskyj i stor korruptionsskandale
-
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld
-
Hun troede selv, at hendes bog kun ville finde et lille publikum. Nu er den endt som et hit
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Nu spekuleres der åbent om 'transitionen' til en ny leder i Rusland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny Østerbro-café har et hemmeligt våben ude på toilettet
Klumme af Anton Jäger
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








