Samtlige billetter til de 50 comeback-koncerter med Michael Jackson er blevet solgt i løbet af fem timer, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Interessen for det amerikanske popfænomen har været overvældende, og hundredvis af fans har stået i kø foran billetkontoret 02-arenaen i London, der lægger hus til de mange koncerter. Og i den virtuelle kø har mere end en kvart million forsøgt at få billetter over nettet.








