Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 CHERNIN STEPHEN/AP
Foto: CHERNIN STEPHEN/AP

Både 'Let it Be', 'Lady Madonna' og 'Blackbird' var på setlisten, da McCartney og Starr gik på scenen i New York i weekenden. Her synger de 'With a Little Help From My Friends' sammen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Beatles på scenen i vemodigt gensyn

De to overlevende Beatles-medlemmer mødtes på scenen i New York til et show, der emmede af savnet af deres afdøde venner.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Deres musikalske partnere John Lennon og George Harrison er begge gået bort.

Men Ringo Starr og Paul McCartney er stadig i topform.

De to tidligere Beatlesmedlemmer optrådte i aftes i New York til en stor koncert for at samle penge ind til at udbrede Trancendental Meditation.

En meditationsform, som de langhårede drenge havde megen glæde af i slutningen af 60'erne, da deres karrierekurve toppede.

Lad os tagen den for John

Sidste gang Ringo Starr og Paul McCartney gik på scenen sammen var i november 2002 til en mindekoncert for George Harrison, der døde af kræft i en alder af 58 år.

Og til weekendens koncert flød nostalgien igen ud over scenekanten fra de to veteraner.

»Jeg elsker New York, og jeg ved, at John elskede New York. Lad os tage den her for John«, sagde Paul McCartney.

Derefter sang han den sørgmodige 'Here Today', som han skrev efter mordet på John Lennon i 1980.

George ville have været her
Det var også tydeligt at mærke på Ringo Starr, at der manglede nogen til aftenens show. Før han sang sit hit 'It Don't Come Easy', sagde han:

»Jeg skrev den sang sammen med George Harrison, og I ved, at han ville have været her i aften«.

Showet, der var arrangeret af the David Lynch Foundation, bød også på navne som Sheryl Crow, Ben Harper og Moby.

Billy Shears var der
Paul McCartney og Ringo Starr spillede hver deres set, men aftenens højdepunkt var det øjeblik, hvor Paul McCartney hev Ringo Starr på scenen med en spektakulær introduktion:

»Mine damer og herrer, Billy Shears«, sagde han og bragte på et øjeblik publikum 40 år tilbage i tiden ved at referere til den imaginære sanger i Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band.

De to gav en ophidsende version af 'With a Little Help From My Friends' hvor de begge var bag mikrofonerne. Derefter rykkede Ringo Starr ned til trommesættet, hvor han bidrog til lydbilledet på ekstranumrene 'And Remember to be... Cosmically Conscious' og 'I saw her standing there'.

Vil lære en million at meditere
Filmmanden David Lynch startede the David Lynch Foundation i 2005.

Fonden fortæller selv, at den siden har givet 100.000 udsatte unge, lærere og forældre stipendier, så de har kunnet lære at praktisere Trancendental Meditation.

Meditationsformen er udviklet i Østen af den Indiske guru Maharishi Mahesh Yogi.

Koncerten i New York blev stablet på benene for at samle penge ind til at lære en million udsatte børn at meditere.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden