Napsters grundlægger Shawn Fanning, teenageren, der ændrede musikindustrien og gjorde musikfiler mere populære end pornofilm - men endte i retten.
Foto: Joi Ito

Napsters grundlægger Shawn Fanning, teenageren, der ændrede musikindustrien og gjorde musikfiler mere populære end pornofilm - men endte i retten.

Kultur

Manden der fik os til at tro, at musik skulle være gratis

Det er ti år siden, at hackeren Shawn Fanning forbandt computere fra hele verden og gjorde det muligt at dele musik på nettet.

Kultur

3.maj 2000 standsede en limousine ud for en kontorbygning i Californien. Den danske trommeslager Lars Ulrich fra rockbandet Metallica steg ud af bilen iført sorte solbriller og med sin advokat ved sin side.

Nogle uger tidligere havde han og de andre bandmedlemmer opdaget, at en af sangene fra deres kommende album allerede inden udgivelsen cirkulerede på internettet og kunne hentes gratis ved hjælp af computerprogrammet Napster.

Derfor havde Metallica sagsøgt Napster, og nu var talsmanden Lars Ulrich mødt op personligt for at konfrontere manden bag Napster, den 19-årige hacker Shawn Fanning.

Lars Ulrich og advokaten Howard King gik ind i bygningen og tog elevatoren mod kontoret på fjerde sal for at aflevere 13 kasser med lister over alle de brugere af Napster, som uden tilladelse og uden at betale havde kopieret Metallicas sange. Men Shawn Fanning – manden som det hele handlede om – var væk.

Dette er historien om den unge hacker Shawn Fanning, som for ti år siden skabte fildelingstjenesten Napster. En historie om en teenager, som ændrede musikindustrien og internettet, gjorde musikfiler mere populære end pornofilm og fik os til at tro, at musik skulle være gratis.

En historien om en teenager, som blev internetgenerationens posterboy og kom på forsiden af Time Magazine, men endte i retten. En historie om at kæmpe sig væk fra en hård barndom, søge hjælp i inderkredsen af et kriminelt netværk og ende ansigt til ansigt med en sur trommeslager fra Gentofte.

Shawn Fanning blev født i en lille by uden for Boston i 1980.

De første år var ifølge moren »et helvede«, den eneste hjælp var bistandshjælp, og Shawn, hans mor og fire halvsøskende havde svært ved at få øje på en lysere fremtid fra deres plads på bagerste række af arbejderklassen.

Som søn af et halvtilfældigt møde mellem teenageren Coleen Fanning og guitaristen fra et lokalt Aerosmith kopiband, voksede Shawn Fanning op uden sin far. I stedet udviklede han et tæt forhold til sin onkel, John Fanning, som fik stor betydning for nevøens senere karriere.

Onklen belønnede sin nevø med penge, når han fik gode karakterer i skolen, han forærede ham hans første computer, en Apple Macintosh, og betalte for en telefonlinje, så nevøen kunne surfe på internettet. I sommerferierne og weekenderne arbejdede Shawn i sin onkels firma, chess.net, hvor han kiggede programmørerne over skulderen.

Han øvede sig og øvede sig og øvede og stoppede kun for at spille computerspil, gå på Burger King eller falde i søvn på sofaen.

»Jeg tror ikke, at man kan forstå, hvor hårdt han arbejdede. For ham var det en vej væk fra det, han kom fra«, sagde en af medarbejderne i onklens firma senere til den amerikanske journalist og forfatter Joseph Menn, som har skrevet en bog om Napster.

Det blev en mørkegrå hat
Det var medarbejderne i chess.net og onklen – der havde programmeret et af verdens første skakspil på internettet og siden 1980’erne arbejdet med computerspil – som inspirerede Shawn Fanning.

Men han blev også inspireret af en gruppe kriminelle.

I 1998 blev Shawn Fanning en del af hackergruppen w00w00. Gruppens medlemmer var alt fra uskyldige computernørder til decideret kriminelle, i hackermiljøet ofte opkaldt hvidhatte og sorthatte efter de gode cowboys og de onde skurke i westernfilm.

Fanning kunne med lidt god vilje rubriceres i midten som en programmør med en mørkegrå hat og en temmelig usund interesse for it-sikkerhed.

Han udviklede computerprogrammer til at begå cyberkriminalitet sammen med de andre medlemmer af w00w00, blandt andet står hackergruppen bag såkaldte ’wardialers’, som bombarderede computere i et forsøg på at komme ind i virksomheders computer-netværk.

Men efterhånden brugte Shawn Fanning – eller Napster som han i collegetiden blev kaldt af sine holdkammerater på basketball-banen på grund af sit korte, krusede (nappy på engelsk, red.) hår – alle sine kræfter på sit eget projekt.

Hans projekt var at lave et computerprogram, som kunne gøre det lettere at finde musik på internettet. I slutningen af 1990’erne var det nye digitale musikformat MP3 blevet populært, men hans værelseskammerat havde brokket sig over, at det var svært at finde musikfilerne, fordi man enten skulle være computerekspert eller bruge musiksider som MP3.com, der ikke fungerede optimalt og i mere end halvdelen af tilfældene henviste videre til en tom side i stedet for en MP3-fil.

Der måtte findes en løsning, tænkte Shawn.

I efteråret 1998 begyndte han på Northeastern University i Boston, hvor han studerede it. I weekenderne tog han op til sin onkel for at arbejde videre med Napster. I hverdagen var han tilbage på skolebænken, men undervisningen var for elementær for den efterhånden erfarne programmør, og en dag, hvor han var kommet tilbage til universitetet, vendte han om.

»Jeg tager ikke tilbage«, sagde Shawn Fanning til sin fætter, som netop havde sat ham af foran universitetet.

»Du er skør«, sagde fætteren.

Shawn rystede på hovedet: »Jeg bliver nødt til at gøre det her færdigt«.

Et hurtigvoksende lykketrip
Shawn Fanning fortalte kun få mennesker om sin beslutning.

En af dem var hans underviser, professor i it Richard Rasala, som senere har fortalt, at den unge dropout »havde et stærkt ønske om at udrette noget i verden, og at livet som studerende kom i vejen for at gøre det«.

En anden var vennen Seth McGann, bedre kendt som ’Minus’ fra w00w00, der fra starten kunne se potentialet i Napster:

»Er du klar over, at det vil ændre alt?«, skrev McGann i en mail til Shawn Fanning.

Shawn havde sendt en testversion af computerprogrammet til sin ven og bedt om hans mening, og nu sad han foran sin computer og læste reaktionen.

Selv om computerprogrammet var langtfra færdigt og fyldt med fejl, så var McGann overbevist: Med Napster kunne han dele musik med sine venner, hente tusindvis af sange uden at betale og tredoble sin musiksamling i løbet af et par uger. Det fik Shawn til at tro på sit projekt.

Han sad foran skærmen dag og nat, tastede sig frem mod målet og sendte de første ufærdige versioner af de i alt 85.000 linjer kode ud til sine tre venner, som rettede fejl og hjalp med at programmere.

Nogle måneder senere kunne han sende en testversion ud til 30 venner fra w00w00 med besked om ikke at sende den videre, men testversionen klemte sig ud af en sprække i hackernetværket, og i løbet af nogle dage havde omkring 15.000 mennesker downloadet programmet.

I løbet af sommeren 1999 voksede antallet af brugere fra et par hundrede til over hundredtusinde. Shawn Fanning havde ikke alene løst værelseskammeratens problem med at finde musik på internettet, han havde også løsrevet sig fra den grå barndom, stiftet firmaet Napster Inc. og tjent penge nok til at købe en sportsvogn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det eksploderede antal brugere gjorde Napster til en af historiens hurtigst voksende virksomheder på nettet og fik investorerne til at pumpe dollar og selvtillid i teenagerne og deres momsregistrerede drengedrøm.

Arbejdsdagene væltede ud af sengen omkring middag og fortsatte til langt over midnat, de unge pionerer havde billeder af Che Guevara som baggrund på deres computerskærme, de opkaldte serverne efter bands som Pearl Jam, Nirvana og Radiohead, og det lokale pizzabud leverede hash.

Alle var glade, ingen havde sagsøgt nogen endnu, og det hele toppede en nat efter en fest.

Shawn Fanning troede ikke sine egne øjne. Han var netop kommet tilbage til den lejlighed, hvor han boede sammen med vennen Sean Parker. De var netop landet efter nattens ecstasytrip og havde tændt fjernsynet.

MTV viste et nyhedsindslag om Napster.

»Vi var ikke helt sikre på, om vi virkelig havde set det«, sagde Sean Parker senere om episoden i lejligheden, hvor det store fjernsyn var det eneste møbel.

»Vi pegede på hinanden og rullede rundt på gulvet. Det var jo alle mine drømme, som nu var gået i opfyldelse«.

Napster på MTV. Det var prikken over e’et, højdepunktet på et trip som ikke kunne stoppes, men som alligevel var tæt på at stoppe allerede nogle uger senere, da de store amerikanske pladeselskaber gjorde fælles front og afleverede et sagsanlæg, som kunne koste Shawn Fanning og hans venner op til 700.000 kroner for hver sang.

»Napster tjener penge på daglige og massive lovovertrædelser«, skrev Recording Industry Association of America.

Men så kom regningen ...
Retssagen viste sig at blive en fordel for Napster.

Antallet af brugere steg markant, antallet af sange blev firdoblet og nåede 20 millioner, og MTV transmitterede fra den unge mands ildsjæl og fortalte om en ung musikfan, som elskede at programmere og dele musik med sine venner.

Man anede efterhånden konturerne af et teenageidol, og hackeren fra w00w00 lignede til forveksling en musikinteresseret uskyldighed, når han tonede frem på forsiderne af Los Angeles Times, New York Times og Newsweek og fik støtte fra musikere som Moby, Courtney Love, Dave Matthews og Prince, som opfattede Napster som en gruppe unge musikentusiaster.

Chuck D fra rapgruppen Public Enemy sagde, at Napster var »en ny slags radio, en ny måde at markedsføre ukendte kunstnere, som ikke bliver spillet i radioen eller på MTV«, og The Offspring solgte T-shirts og kasketter med Napsters logo.

Men billedet af Napster og Fanning som de gode og pladeindustrien som de onde var måske lidt fortegnet. Medierne skrev ikke om Fannings fortid i den kriminelle hackergruppe w00w00, kun om hans interesse for musik og softwareprogrammering.

De skrev ikke, at Chuck D modtog 100.000 dollar af Napster, som desuden havde formuleret det meste af hans støtteerklæring, eller at Napsters advokater skrev et vredt brev til The Offspring og krævede den ulovlige kopiering stoppet, da de opdagede, at bandet brugte Napsters logo uden at spørge om lov.

Og endelige spillede Shawn Fanning offerrollen til perfektion, selv om han ifølge en bekendt »var mere interesseret i at nedbryde systemet«.

3. maj 2000 stoppede en limousine ud for Napsters kontor.

Den dag stoppede historien om Napster. En uge senere blokerede Shawn Fanning og hans venner 317.377 brugeres adgang til fildelingstjenesten, fordi de havde kopieret Metallicas sange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere retssager fulgte, og i 2001 accepterede Napster at betale 26 millioner dollar til pladeindustrien og at lukke tjenesten. I 2004 fortalte Shawn Fanning, at han var på vej med et nyt computerprogram, Snocap, som kunne forhindre ulovlig fildeling. Snocap blev aldrig en succes.

Shawn Fannings succes i hackermiljøet og medierne har aldrig bon’et ud i økonomisk succes, og han er i dag ansat hos computerspilvirksomheden EA Games og udtaler sig ikke om Napster.

Hans projekt er fortid, men nye fildelingssider som The Pirate Bay har taget over, og fildeling er udbredt. 95 procent af den musik, som hentes via internettet, er ulovlig.

Historien om Shawn Fanning bygger på avisartikler fra blandt andet Business Week og New York Times, Shawn Fannings forklaring til Senatets retsudvalg og bogen ’All The Rave’ af Joseph Menn.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce