Den seks centimeter lange og kurvede kvindekrop er skåret ud af mammutelfenben.
Kvindefiguren blev fundet i grotten Hohle Fels i det sydvestlige Tyskland, og de tyske arkæologer anslår, at den blev fremstillet for 35.000 år siden. Dermed kan figuren, som forskerne kalder 'Die Venus vom Hohle Fels', være den ældste skulptur, der nogensinde er blevet fundet.








