Formentlig har nogen i byen Greenville i den amerikanske delstat Michigan kendt til Den Lille Havfrue fra Danmark, da de i 1994 lavede en skulptur, som hedder det samme og sidder i samme positur som den originale figur på Langelinie.
Hvad de til gengæld næppe vidste var, at de danske arvinger til billedhuggeren Edvard Eriksen benhårdt overalt i verden retsforfølger folk, der kopierer kunstnerens havfrue.










