Hvis dansk musik skal gøre sig gældende både herhjemme og især internationalt i fremtiden, skal kunsten og erhvervslivet lære at arbejde tættere sammen, end tilfældet er i dag.
Samtidig skal staten ændre sin opfattelse af den rytmiske musik fra noget, der bare skal støttes, til et produkt, der både kan investeres i og på sigt tjenes penge på. Det er blandt hovedpunkterne i en ny rapport om den rytmiske musiks vilkår, som et nyt udvalg har udarbejdet på opfordring af den socialdemokratiske kulturordfører, Mogens Jensen.








