Direktøren må forlade Kunsthal Charlottenborg

Kunsthal Charlottenborg skal have ny direktør. Bestyrelsen vil af med Bo Nilsson. (Arkivfoto)
Kunsthal Charlottenborg skal have ny direktør. Bestyrelsen vil af med Bo Nilsson. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Færre gæster, færre ansatte og et underskud i millionklassen. Det har i kombination med voldsomme samarbejdsvanskeligheder resulteret i, at en enig bestyrelse for Kunsthal Charlottenborg har sendt en mistillidserklæring til Kulturministeriet: De kræver nu direktør Bo Nilssons afgang. »Da vi kunne se, at han ikke havde nogen indsigt eller forståelse for problemet eller skubbede det væk, var vi nødt til at gøre noget«, siger bestyrelsesformand Sys Hindsbo. Bad ustandselig om regnskab Hun mener, at kunsthallens bestyrelse har levet op til sit ansvar ved at forsøge at få indblik i kunsthallens budgetter. Det er bare ikke lykkedes: »Bestyrelsen har ustandselig bedt Bo Nilsson om et ordentligt regnskab«, siger Sys Hindsbo, der kalder sagen »en tragedie« men samtidig understreger direktørens kunstfaglige formåen.

Det var den der gjorde, at bestyrelsen gav direktør Bo Nilsson chancen at få kunsthallen bragt på ret kurs igen.
Desperat forsøg fra direktøren
Derfor er der gået tre måneder, fra bestyrelsen blev orienteret om kunsthallens budgetunderskuddet på 3,2 millioner kroner, til bestyrelsen forrige onsdag besluttede, at tage afsked med direktøren. Bo Nilssons forsøg på at finde de nødvendige besparelser har ifølge Sys Hindsbo været »desperate«. En af metoderne var at skille sig af med medarbejderne: »Vi undrede os over, at han langsomt drænede kontoret for ansatte. Når der skulle spares penge, var det mærkeligt naturligt for ham at nedlægge en stilling«. Kritiske spørgsmål formuleret lempeligt Til bestyrelsesmøderne har Bo Nilsson, ifølge en særlig forordning, skullet agere sekretær og skrive referater. Men når der er stillet kritiske spørgsmål fra bestyrelsens side, er de enten blevet formuleret tilpas lempeligt eller slet ikke ført til protokols. »Det er ikke gennemtænkt, at direktøren skal være bestyrelsens sekretær. Det er fuldkommen absurd«, siger Sys Hindsbo. Hun foreslår, at kunsthallen redefinerer sit arbejdsgrundlag, og at bestyrelsen fremover sammensættes på en ny måde: »Man har ikke tænkt sig om, da man lavede den kunsthal«, siger hun. I Kulturministeriet ville man mandag ikke bekræfte afskedigelsen af Bo Nilsson. Eller kommentere den aftrædelsesordning, der er aftalt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktør Bo Nilsson trods gentagne henvendelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her