Efter kun to år i jobbet er Jacob Fabricius ikke længere direktør for Kunsthal Charlottenborg i København. Årsagen er ifølge Fabricius og rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler Sanne Kofod Olsen »en uenighed om kunsthallens økonomi og virke«. Siden 2012 har kunsthallen været underlagt Kunstakademiet.
»Det er ikke mig, der har valgt at gå. Vi er blevet enige om, at de drømme og visioner, jeg havde med kunsthallen, ikke matchede virkelighedens verden. Det er en stor kunsthal med mange kvadratmeter, der kræ ver mange hænder og en stor økonomi, og jeg har ikke formået at skaffe nok penge«, siger Fabricius til Politiken.








