Jeg har en ret anderledes arbejdsmetode end dig. For eksempel sidder jeg ikke og taler med folk i timevis for at finde ud af, hvad vi skal snakke om. Jeg går bare lige på: Hej, Iben, hvorfor er du egentlig så bange for at dø?

»Fordi det er det farligste, der kan ske«.

Er der nogen af dem, du har interviewet i ’Ibens Harem’, der har svaret sådan?

»Nej, de svarer alle sammen på forskellige måder. Det er derfor, jeg stiller dem de samme spørgsmål. Så kan man høre, hvor forskellige de er. Men jeg tror, de alle sammen er bange for at dø, fordi de er så glade for at leve«.

Dit radioprogram har fået en pris for at være det bedste radioprogram. Tror du ikke, der et lille bitte ét, der en gang imellem er lidt bedre?

»Nej, det synes jeg faktisk ikke. Der er nogle andre, der er lige så gode. Men i forhold til, at det bliver sendt på P3 og alt det, som det skal kombinere, er det det bedste af sin art. Det er det bedste kloge program til lastbilchauffører«.

Lastbilchauffører?

»Ja, det er da klart, at sidder man på en høj bjergtinde, og der kommer et program om at sidde på en høj bjergtinde, så vil det være det bedste for dig i situationen. Og der er da også nogle dokumentarer på P1 og ’Sproglaboratoriet’, som er helt fantastiske. Men det skal jo kun eksistere i sin egen klokke.«

»Mit program skal både være klogt og blive sendt på P3, og den kombination gør, at det rammer bredt. Det er det program, der kan mest lige nu, og har potentiale til at fange flest forskellige lyttere«. Du er 24 år, alligevel sidder du uge efter uge sammen med halvgamle mænd og taler om bagsiden af deres succes. Hvad er det egentlig for en tilværelse? »Det er jo en tilværelse, hvor jeg får lov til at være ung og samtidig forberede mig på, hvad der skal ske senere i livet. Men det er selvfølgelig at snyde sig til nogle oplevelser, som jeg ikke selv vil få. Altså, jeg kommer jo ikke til at ryge pibe og da slet ikke Holger K’s«. Det håber jeg da virkelig heller ikke. »Ha, ha, ja, hvis du forstår sådan en lille én«. Hør her: Du er 24 år, det er folk på din egen alder og yngre, der sidder i strips ude på Vejlands Allé og får bank, fordi de kæmper for en bedre verden, vil stoppe undertrykkelsen, torturen og censuren og vil have klimaet tilbage til folket. Men du sidder bare der og snakker? »Det er klart, at mit program er til dem, der har det hyggeligt i forvejen, som har et lille bitte overskud. Ikke at autonome ikke har det – bare på en anden måde«. Er du ikke bange for, at du vil få svært ved at få det til at fungere, hvis du en dag møder en sød fyr på din egen alder. Når du nu har fået fortalt så mange historier af alle de livskloge voksne mænd? »En sød fyr på min egen alder har jo også brug for den slags fortællinger. Det drejer sig om ikke at være blind for, at der er store problemer ude i verden. Men det er en god medicin mod alle de utrygge tanker, man kan have. Det kan han jo også have glæde af«. Men jeg blev lidt beroliget, da jeg læste, at du er begyndt at læse dansk på universitetet. Symbolismen var jo en meget kraftig strømning omkring sidste århundredeskifte. Hvad var det egentlig, den måde at skrive litteratur gik ud på? »Jeg har kun gået der tre semestre, så jeg er kun nået til litteraturhistorie 3. Og det er lige præcis til symbolismen. Vi skal have om det til februar. Men jeg har vundet en litteraturpris i dag, hvor jeg fik overrakt ’En glædespiges nedfældninger’«. Du mener ’Fanny Hill – en glædespiges erindringer’? »Ja, erindringer, og jeg er lige nået til dér, hvor manden han skal putte penis op i skeden på kvinden, og han rammer forkert og siger så: »for en sømand er alle havne lige gode«. Jeg er da glad for, at du lærer noget, du kan bruge i dit eget liv. Dit program er jo ellers et ret godt udtryk for kvinders dominans i vores tid. »Ja, unge kvinders dominans, hvis man skal være helt ond«. Kunne du forestille dig, at man ville tillade noget, der hed ’Henriks Harem’, hvor en voksen mand talte med kvinder under 25? »Jeg blev inspireret af sådan noget som ’Go’morgen Danmark’ med Michael Meyerheim og Cecilie Frøkjær. Det er jo en klassisk tv-kombination. Det ville jeg lave. Bare med omvendt fortegn. Hvor jeg sad i førersædet«. Og næste gang, du skal lave et program, vil du vel bruge dit talent på at tale med helt almindelige mennesker? »Ja, det har jeg tænkt på. Hvordan vidste du det?«. Det er jo helt banalt. Hvad skulle du ellers? »Det er helt oplagt. Jeg har også tænkt på at skrive en samtalebog«. Med mænd, der har en vis alder og en vis succes? Hvor gamle skal de være og hvor succesfulde? »Vi plejer at sige 45. Men det behøver ikke at gå dem rigtig godt lige nu. Det skal bare have gået godt på et tidspunkt. Og så skal man genkende deres stemmer, uden at jeg behøver at sige deres navn hele tiden. Og så skal de selv føle, at de har noget at fortælle.«

»Erfaring er jo også vigtigt: at de selv har været oppe og nede. Men hvor gammel er du, Henrik? Hvor gammel er Djævlens Advokat?« Det er altså mig, der spørger her ... »Det kunne jo være, du ville give et beautytip til hjemmesiden«. Hvem er så den næste? »Det er Anders Lund Madsen, og så efter jul er det Mikael Berthelsen. Jeg har lige spurgt Henrik Nordbrandt. Han har ikke svaret. Men jeg går og håber, som om jeg skulle på en date«. Det sidste spørgsmål: Hvordan er du egentlig, derinde bag facaden?