Det er kun de færreste forfattere, som udløser scener af begejstring og store opløb, når de signerer bøger. Men i disse uger er stemningen høj, når 76-årige Jacques Chirac gør klar til at møde sit publikum. Den tidligere præsident er blevet ’kult’, som pressen betegner den store kærlighed mellem franskmændene og manden, der mellem 1967 og 2007 var minister, oppositionsleder, premierminister, borgmester i Paris og præsident. Han var indbegrebet af et magtmenneske, og det lægger han ikke skjul på i de erindringer, folk over hele landet står i kø for at få ham til at dedikere. Men Jacques Chirac forstod at tale med ekspedienten, professoren, bartenderen og landmanden, og på sit ’roadshow’ gennem landet får han næppe åbnet døren til en bar, før værten har placeret den tidligere præsidents favoritmåltid, en mexicansk Coronaøl og en stor tallerken med postej og pølser, foran ham. 'Le grand Jacques' Men det handler ikke kun om kult, siger hans medarbejder Frédéric Salat-Baroux om folkets kærlighed til ’le grand Jacques’ (’lange Jacques’), der forsøger at skabe sig et aktivt og meningsfuldt liv uden for magtens korridorer på samme måde, som ekskollegerne Jimmy Carter og Bill Clinton har gjort det i USA. »Der er helt oplagt tale om et politisk fænomen, selv om folk også viser ham respekt og sympati. Men franskmændene ser nu, at præsident Chirac havde en analyse af verden, som viser sig helt korrekt i lyset af den aktuelle krise«, siger han til avisen Le Journal du Dimanche. Frédéric Salat-Baroux henviser blandt andet til, at den konservative Chirac bekæmpede liberalisternes forsøg på svække velfærdsstaten og statens rolle. Han tog initiativ til de nuværende G20-møder, og både før og under krigen mod Irak viste Jacques Chiracs analyser af dette eventyr sig rigtige, mens krigsmagerne i Washington D.C. og London tog fejl over hele linjen. Det havde mange glemt, da præsident Chirac forlod Elysée-palæet i maj 2007.
Politiske kommentatorer og politikere af alle afskygninger betegnede ham som ’nedslidt’ og ’forældet’, da han overlod præsidentembedet til Nicolas Sarkozy. Sarkozy selv kalder jævnligt Chiracs 12 år i Elysée-palæet for ’spildte’ år, på trods af at han selv som indenrigs- og finansminister tilhørte magtens inderkreds.
