Den royale kærlighed stod lysende klar, da prins Henrik, som den første taler, trådte op på skamlen på Fredensborg Slot for at hylde sin hustru til hendes 70-års gallamiddag.
»Du har bidraget til dit eget liv og i høj grad til mit, Frederiks, Joachims, vores børnebørns og hele vores øvrige familie. Ja, du har bidraget mere end det. Du har for mange levet et liv, der har givet inspiration til kærlig omsorg, livsenergi, livsglæde og kunstnerisk talent«, sagde prins Henrik.








