Billeder i tabloidavisen The Sun har fået det engelske politi til at igangsætte en nærmere efterforskning af den skandaleombruste, britiske sanger, 27-årige Pete Doherty. Et af billederne viser forsangeren stikke en nål med narkotika ind i armen på en ung kvindelig fan, der ligger bevidstløs. Avisen hævder, at billederne er taget indenfor de sidste fem uger i Dohertys hjem i det østlige London. Myndighederne ved endnu ikke, om forsangeren bliver sigtet, oplyser en talsmand for politiet. Til Danmark - måske Forsangeren for Babyshambles, der efter planen gæster Train i Århus den 5. maj og Lille Vega i København den 6. maj, har flere gange været i politiets søgelys. Doherty har tidligere været anholdt i syv tilfælde for narkotikabesiddelse. Så sent som i sidste uge blev Doherty løsladt fra politiets varetægt efter at være mistænkt for narkohandel. Familien håber på fængsel Ifølge The Sun kan optrinnet koste den vilde sanger op til ti års fængsel. Hans familie siger til avisen, at en fængselsdom formentlig er den eneste måde, at Doherty kan komme ud af misbruget på. Pete Doherty blev i den britiske musikverden udråbt til det store, nye rockhåb sammen med sit nu opløste band Libertines. Han har desuden ramt sladerspalterne ved at være kæreste med supermodellen Kate Moss.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Fedmelæge: »Jeg undgår det helst, det er en unødig kilde til energi«
-
Sagen om fyrede overlæger på Rigshospitalet tager opsigtsvækkende drejning
-
Ny analyse: Otte ud af ti har et overset pensionsproblem
-
I Alaska er Donald Trump gået til angreb på et valg, der slet ikke har fundet sted
-
Støre går i rette med Mette Frederiksen: Alle blev informeret om Putin-opkald
-
Mytedræber: Forskere punkterer populær manosfære-teori
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce