Den israelske avis Yediot Aharonot har afsløret, at Israels ministerpræsident, Ehud Olmert, er manden bag titlen på Hollywood-succesen 'Pretty Woman' fra 1990. Olmert er gode venner med filmens producer, Arnon Milchan. De to sad ifølge Yediot Aharonot i 1989 sammen med filmens instruktør, Gary Marshall i Warner Brothes' studier og lyttede til soundtracket til det nye romantiske drama, der præsenterede Julia Roberts i Askepothistorien med Richard Gere. Inspireret af Roy Orbison Efter halvanden times lytning nåede de frem til den gamle Roy Orbinson sang 'Pretty Woman'. Den fik Ehud Olmert op af stolen: »Jeg har et forslag, filmen skal hedde Pretty Woman«. »Glem det. Det er for kitsch«, svarede Arnon Milchan. Men Olmert fik som bekendt overbevist både Milchan og Marshall. 'Pretty Woman' har siden indspillet over 3 mia. kroner verden over.
Israels ministerpræsident fandt på titlen 'Pretty Woman'










