Rockmusikeren Neil Young leverer på det kommende album fra hans hånd en lemlæstende kritik af præsident George W. Bush og krigen i Irak. Men Neil Young er ikke den eneste, der leverer musikalske bredsider mod berettigelsen af krigen og regeringens håndtering af kampen mod terror. Voksende modstand mod krigen og Bush Pink angriber Bush på sangen 'Dear Mr. President' på hendes nye album 'I'm Not Dead'. Punkgruppen Green Day har længe været i åben musikalsk opposition til den siddende regering. Og den nye single 'World Wide Suicide' fra rockerne i Pearl Jam, som altid har været et politisk orienteret band, handler om en soldats død i Irak. De repræsenterer et udsnit af en voksende kreds af kritiske musikere i et land, der ellers altid lovpriser patriotismen i krisetider. Tidligere uhørt at kritisere Lige ved krigens begyndelse i 2003 var det uhørt at komme med kritik af regeringens beslutning om at sende amerikanere i krig mod Saddam Hussein. Madonna og gruppen Dixie Chicks forsøgte sig med at spørge til krigens berettigelse, men måtte lægge ryg til hård kritik fra en bred front af amerikanere. Sean Ross fra Edison Media Research foretager undersøgelser om musikalske tendenser for radiostationer og medier i USA. Han mener, at amerikanerne først nu er modne til at lytte og forholde sig til forbeholdene vedrørende USA's krig mod terror. »Alle var især i de første måneder meget forsigtige, men det er ved at aftage. Så det tog folk et stykke tid, før de fandt ud af, om de turde sige noget kritisk«, siger Sean Ross til AP. Musiker lagt for had Da USA gik til angreb på Afghanistan for at finde Osama bin Laden efter terrorangrebet på New York 11. september 2001 var det nærmest uhørt at stille sig kritisk op over for en krig i det fjerne bjergland. Rockmusikeren John Mellencamp udsendte kort efter angrebet på Afghanistan albummet 'Trouble No More' med gamle bluesklassikere, som intet havde at gøre med krigen at gøre. Men på grund af kritiske bemærkninger om krigen fra sangeren blev både han og albummet lagt for had af store dele af den amerikanske befolkning. Indspillede patriotisk sang Kort efter 11. september-angrebet indspillede Neil Young singlen 'Let's Roll', der handler om passagererne i Flight 93, som gjorde modstand mod flykaprerne og fik flyet drejet væk fra en rute, der kunne have ødelagt endnu et symbolsk stykke Amerika. Sangen blev populær og opfattet som patriotisk i krisetider. Men Neil Young var en af tidligste musikalske modstandere af krigen i både Afghanistan og Irak. Og på det nye album 'Living In War' kommer hans frustration til udtryk i direkte sange, som for eksempel 'Let's Impeach The President', hvor Young anklager præsident Bush for højforræderi. Krigen kan ikke ignoreres Ifølge Justin Sane fra punkrockgruppen Anti-Flag har musikere og kunstnere altid været forrest, når samfundet skal ændres og skarpe holdninger præsenteres. »Det er kunstnernes forpligtelse at udtrykke holdninger, som bør være del i en samfundsdebat - men som holdes nede«, siger Justin Sane, som længe har været i åben opposition til krigen og Bush. Endnu ikke spillet landsdækkende Han mener, at krigen nu ikke længere kan ignoreres. Derfor kommer flere musikere på banen, selv om de kritiske sange stadig er i mindretal. »Lakmusprøven bliver første gang, vi hører anti-krigssange på landsdækkende radio. Det er endnu ikke sket«, siger Justin Sane.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Radikal profil er kæmpe fan af Enhedslisten: »Du er det klogeste menneske, jeg har mødt i dansk politik«
-
»Jeg har obduceret nogle af de køer, der har fået Bovaer. Jeg har set blødninger i vommen«: Fagfolk og politikere retter skarp kritik af ny rapport
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
-
Sofie Linde til læser: Det kan virke. Det har bare ikke virket for dig
-
Efter henkastet bemærkning kører debatten endnu en gang om en tredje Trump-periode
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen








