Den danske cobrakunstner Asger Jorns maleri 'Tristesse blanche' er blevet solgt for 6,4 millioner kroner hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København, og det er dansk rekord for et Jorn-maleri. Bruun Rasmussen skrev samtidig dansk auktionshistorie ved at sælge for over 30 millioner kroner på en aften, oplyser kommunikationsdirektør Sebastian Hauge Lerche. 100 cobraer under hammeren Det dyre Jorn-maleri går til udlandet, idet det blev solgt til en skandinavisk privatsamler, oplyser auktionshuset. Det hidtil dyreste Jorn-maleri blev solgt for fire år siden for 4,6 millioner kroner. Auktionshuset havde i alt 100 værker af cobramalere under hammeren, heraf 16 fra den hollandske samler Karel van Stuijvenbergs samling.
Dansk auktionsrekord: 30 millioner kroner på en aften
Lyt til artiklen