Grethe Sønck roder rundt på gulvet i Gæt og grimasser. En ung Dronning Margrethe får overrakt sin krone. Og Kim Schumacher rapporterer fra Manhattan. Husker du det? I Danmarks Radios arkiver er det hele blevet gemt, men det holder ikke evigt. Derfor mener tv-stationens bestyrelse, at det er på tide at digitalisere alle de gamle bånd. I alt 473.000 timers radio og 68.803 timers tv. »Det handler om at sikre historisk unikt kildemateriale, som ellers vil være forsvundet om 15 år. Om at gøre kulturarv tilgængelig for alle danskere. Det her er det næste kanonprojekt«, forklarede nyhedschef Lisbeth Knudsen, da Danmarks Radio og Statsbiblioteket i går afholdt konference om den audiovisuelle kulturarv. Høje visioner Visionerne er høje, og tv-stationen har allerede søgt om at få 284 millioner kroner i offentligt tilskud til projektet, som kommer til at strække sig over de næste ti år. Teknikken er på plads, og Danmarks Radio har indledt et samarbejde med Statsbiblioteket om at distribuere materialet til forskere. Men tv-stationens bestyrelse drømmer om, at alle os andre, som ikke er forskere, også får adgang til at se udsendelserne. Online vil tv-stationen lave et site, hvor man kan søge og se alle arkivets udsendelser. I øjeblikket forekommer de visioner utopiske. »Der er et stort antal ophavretsmænd til en tv-udsendelse, og det er ikke nødvendigvis fastansatte medarbejdere. Det vil være uoverkommeligt og praktisk umuligt at skulle indgå aftaler med alle rettighedshavere«, forklarer Thomas Riis, som er lektor på Handelshøjskolens juridiske institut. Snørklet regelsæt Tekstforfattere, skuespillere, komponister og musikere er bare nogle af dem, der har krav på at få royalty, når en tv-udsendelse bliver genudsendt eller vist i andre rum end Danmarks Radios. Tv-stationen kan godt lave copyright-aftaler med en af de 40 organisationer, der repræsenterer brancherne i stedet for med den enkelte kunstner. Men organisationerne skal være godkendt af Kulturministeriet. Og på nuværende tidspunkt har ministeriet kun godkendt 2 ud af de 40 organisationer. Tilbage er hundredvis af opretshavere, som tv-stationen skal lave individuelle aftaler med. Det er besværligt og kræver enorme resurser. »Jeg er bekymret for, at det ikke kan lade sig gøre at distribuere materialet i praksis. Derfor skal der ryddes op i det her rettighedsrod. Vi vil kæmpe for en lovændring«, sagde Danmarks Radios jurachef Maria Rørbye Rønn på gårsdagens konference. Skal ikke være gratis En central organisation, som repræsenterer alle de involverede ophavsretsmænd, kan gøre digitaliserings- og ikke mindst distributionsprojektet mere overkommeligt. Så skal Danmarks Radio bare lave aftaler med den ene organisation, når udsendelserne bliver genudsendt eller distribueret ud i cyberspace. Den løsningsmodel fremlagde Maria Rørbye Rønn. »Det skal ikke være gratis for Danmarks Radio, men det skal i praksis være muligt at cleare rettighederne«, sagde hun. Tilsyneladende er en lovændring det eneste, der kan gøre det muligt for Danmarks Radios at opfylde drømmen om at kreere en online-version af den audiovisuelle kulturarv. En version, der er offentligt tilgængelig. Og umiddelbart har de involverede kunstnere ikke noget imod den løsning. »Vi har ikke noget imod at følge med udviklingen. Hvis forholdene er i orden for ophavsrettighedshaverne, kan vi ikke have noget imod det«, siger Arnvid Berg-Ørnbak, bestyrelsesformand i fagforeningen for freelancere og ansatte i produktion af film, tv, animation og multimedier (FAF). Kulturminister Brian Mikkelsen oplyser, at han ikke ønsker at kommentere problemstillingen, før regeringen i marts fremlægger sit forslag om et nyt medieforlig.