Der er lovprisninger og skideballer til kanon-udvalget på dagen derpå. De danske aviser har alle en holdning til kulturkanonen. Og de kan da også næsten blive enige om, at om ikke andet, har kanonen i hvert fald skabt debat. JP: Det skal være elitært Jyllands-Posten er mest begejstret. Lederskribenten indleder med at udbryde: »Hvilken rigdom!«. Smagsdommeriet hyldes med at understrege, at et arbejde som dette »skal være elitært og kræver eksperter«. »Man kan selvfølgelig også vælge hele denne kulturrigdom fra og plastre den ene stuevæg til med en fladskærm og så flade ud«, skriver JP syrligt til kritikerne. Deres kritikpunkter er få, men de hæfter sig dog ved, at det litterære udvalg finder plads til Klaus Rifbjerg - samt at Per Kirkeby ikke er kommet med på listen over billedkunst. Alt for mange skæverter Knap så stor er begejstringen hos Ekstra Bladet. Under overskriften »Brians smagsdommere« bemærker de, at kanonen har skabt en god debat, men at de syv udvalg »eddermame har slået nogle skævere«. »Nogle har - såre bekvemt - nomineret et helt livsværk. På den måde kåres Thorvald Bindesbøll, som kopierede nogle skrækkelige, gamle møbler og mest er kendt for sin kønne etiket til Carlsberg. Fanden vide, hvad design-eksperterne ser i ham.« Berlingske Tidende beklager, at kanonen først ved sin offentliggørelse har åbnet op for debat. »Men ved først at åbne for debat nu, risikerer kanon-folkene at levere værket som en statisk facitliste - og dermed ikke som et kulturprojekt i bevægelse, der ellers er det vigtigste for en kulturkanon.« For nationalt Den største anke hos Politikens lederskribent er sondringen mellem det nationale og det internationale. »Hvor er det i grunden en ejendommelige mængde hegnespæle, der med kanonen skal sættes mellem det danske og det udanske. Noget af ugræsset er nu føget over hegnet, og tak for det«, skriver skribenten, med henvisning til den amerikansk-skabte tegneserie 'Anders And og den gyldne hjelm', der kom med i den særlige børnekanon.