Ang Lees 'Brokeback Mountain', der vandt Sølvbjørnen i Venedig og forleden blev indstillet til syv Golden Globe-priser, handler om to cowboys i Wyoming, der bliver forelsket i hinanden, men som begge gifter sig med kvinder, selv om de over en periode på 30 år fortsætter deres kærlighedsforhold ved siden af. Ikke siden Andy Warhol og instruktøren Paul Morrissey i 1969 præsenterede avantgardefilmen 'Lonesome Cowboys' med mandesex om lejrbålet, har en amerikansk filmskaber turdet fusionere det ultraamerikanske cowboysymbol med alternativ seksualitet. Og da slet ikke i en mainstreamfilm. Bevægende for hvem som helst Neil Giuliano, præsident for Bøssers og Lesbiskes Sammenslutning mod Diskrimination, har udtalt: »Det bliver bevægende for hvem som helst, der har et åbent sind, at se, hvilke udfordringer og hvilket besvær man havde dengang. Selv i dag er der mange, der føler sig nødsaget til at leve et liv i uærlighed, og det er både noget, de pålægger sig selv, og noget, samfundet pålægger dem«. 'Adr'-faktoren Den engelske avis The Independent citerer derimod højrefløjskritikeren Michael Medved i talkshowet 'Good Morning America' for at sige: »Det bliver en meget svær film at sælge. For langt de fleste amerikanske mænd, der ikke selv er homoseksuelle, er der en 'adr'-faktor over for billedet af Jake Gyllenhaal og Heath Ledger, der kommer alt, alt for tæt på hinanden oppe på lærredet«. Det mest kontroversielle ved 'Brokeback Mountain', der har dansk premiere 1. juledag, synes at være det faktum, at de to hovedroller er besat med teenageidolerne Gyllenhaal ('The Day After Tomorrow') og Ledger ('A Knight's Tale'). Som John Walsh skriver i Independent: Lyst? »Hvor meget har De lyst til at se Heath Ledger og Jake Gyllenhaal have sex med hinanden på biograflærredet? Vil det få Dem til at føle Dem ubehageligt til mode, trådt for nær? Vil det give Dem en følelse af at padle rundt i de farlige understrømme af outreret seksualitet? Hvis skuespillerne var folk, der var berømte for at være homoseksuelle i det virkelige liv, ville det så føles rarere?«. »Men eftersom de begge i den grad er heteroseksuelle, ligger tiltrækningen efter at se dem - uden arbejdsskjorte og bukser, famlende efter hinanden i mørket, mens en diskret skygge falder hen over deres kroppe - da i lysten til at beundre deres skuespilkunst (spiler Heath næseborene tilstrækkeligt op? Lyder Jakes maskuline støn overbevisende?), eller ligger attraktionen for os i at tænke videre over, hvor grænserne mellem homo- og heteroseksualitet ligger? Også i ens eget liv?«. Småbitte skridt Fra Den Amerikanske Nationale Bøsse- og Lesbiske Specialstyrke udtaler Matt Forean: »Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at denne film vil gøre kærligheden mellem to mænd virkelig for titusinder af amerikanere for første gang nogensinde. Forskellen fra at bevæge folk fra ikke at forstå behovet for homoseksuelle ægteskaber til at støtte dem er meget lille, to eller tre småbitte skridt«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen