Peshi - eller Persia Mansornia, som der står på rudekuverterne - husker tydeligt sit første møde med hiphoppen. Hun var ti år, og hendes kusine fra New York havde medbragt et overspillet kassettebånd med tidens store hiphopnavne som The Pharcyde, Wu-Tang Clan og Snoop Dogg. Peshi, der selv spillede klaver og skrev sange, havde aldrig hørt noget lignende og forelskede sig øjeblikkeligt i hiphoppens univers. Hun endte med at beholde kassettebåndet og blev hurtigt en del af hjembyen Norrköpings spirende hiphopmiljø, som bl.a. talte rapgruppen B-Boy Unit. Peshi var især inspireret af den energi og kreativitet, der gennemsyrede hiphopkulturen i den svenske provinsby. Efter en kort flirt med breakdance, kastede hun sig som 14-årig over rappen. »Jeg var meget fascineret af den måde, man kunne udtrykke sig på gennem hiphop. Rappen var et frirum, hvor jeg kunne folde mig ud. Og så snart jeg begyndte at rappe og skrive rim, vidste jeg, at det var det, jeg ville lave«, fortæller Peshi i telefonen fra Stockholm. Poesi tilsat musik I dag har Peshi rappet i snart ti år og medvirket på diverse svenske hiphopalbum. I foråret udsendte hun sit anmelderroste debutalbum 'The Work of Art, The Art of Work'. Men selv om Peshi stadig har sine rødder solidt plantet i hiphoppen, har hendes tekster bevæget sig væk fra battlerappens hårde attituder. Sangene på 'The Work of Art ...' er poetiske og dybsindige og lyder ifølge en svensk anmelder, »som om Bronx invaderats av svensk trollskog« (troldeskov, red.). »Da jeg startede med at rappe, handlede det om punchlines og var meget battleorienteret. Men med tiden har jeg fundet min egen stil. Når jeg skriver mine tekster i dag, tænker jeg meget på viben. Det er ikke et festalbum, men tværtimod meget eftertænksomt. Så det er mere poesi tilsat musik«. Albummet udkommer på Peshis nystartede pladeselskab, Impersial Sounds. For den 23-årige rapper lægger ikke skjul på, at hun er perfektionist og helst vil have fuld kontrol over alle aspekter af sin karriere. »Jeg ville gerne have fuld kunstnerisk frihed. De store selskaber pimper jo kunstneren. Første gang jeg var til møde med et internationalt pladeselskab, blev de helt vilde, fordi jeg spiller klaver, og ville lancere mig som en svensk rappende version af Alicia Keys. Og jeg tænkte bare: Hell motherfucking no! De prøver virkelig at manipulere med én på enhver tænkelig måde - både med hensyn til image og musikken. Og det gider jeg slet ikke«. I Sverige har singlen 'Hush Hush' ligget i rotation på svensk P3, og flere musikblade har allerede udråbt Peshi til svensk hiphops kvindelige frelser. Selv er Peshi beæret over al opmærksomheden. Men hun er også lidt træt af, at medierne oftest fokuserer på hendes køn frem for hendes musik. For hun er ikke selv et øjeblik i tvivl om, at hun tilhører Sveriges rapelite m/k. »Jeg bliver tit spurgt om, hvordan det er at være en kvinde i en mandsdomineret business. Men jeg voksede op med old school-hiphop og de fire elementer (rap, breakdance, graffiti og dj'ing, red.) og har dermed nogle andre værdier end dem, der præger mainstreamhiphoppen i dag. Så jeg har ikke noget behov for hverken at være vildt cool eller hardcore, bare fordi jeg rapper. Jeg er en kvindelig rapper, men jeg gider ikke gøres til et offer eller en stereotyp. Jeg er bare Peshi, og der er ingen, der lyder som mig!«.