Engang var fodboldspillere rollemodeller for små raske drenge. I dag er de statister i en gangsterverden, hvor doping, vold, sex og narko har sparket spilleglæden langt ud i himmelrummet. Sådan lyder advarslen fra to italienske filminstruktører, der har ladet sig inspirere af den rå virkelighed til at lave et par film om den italienske nationalsport. 'Jeg har giftet mig med en fodboldspiller' er lige blevet vist i en række afsnit på ministerpræsident Silvio Berlusconis kanal Canale 5, og til efteråret sender den offentlige kanal RAI en film i to afsnit med titlen 'Sidste straffespark'. Fri fantasi Begge film er ren fantasi, men de er inspireret af de daglige presserapporter om doping, aftalt spil og lyssky forretninger i topfodboldens verden. Den første handler om en - dopet - fodboldstjerne, hvis selvbillede er lige så overdimensioneret som hans løn. Han er både voldelig og utro over for sin kone, men udadtil er han holdets helt og håb. Den anden film skildrer en træner, der overtager et hold, som på uforklarlig vis bliver ved med at tabe sine kampe. Angriberen misser oplagte chancer, og målmanden sover i sidste minut. Det viser sig, at fire spillere er 'købt' til at lave aftalt spil. Uden for banen ruller millioner af kroner i et indviklet mafiasystem, hvor sorte penge vaskes hvide. Da klubformanden får mistanke om ulovlighederne, roder banditterne ved hans privatfly, som styrter ned i Alperne. Tilbage til rødderne »Jeg skal ikke kunne sige, hvad der egentlig foregår i fodboldens verden, men situationen er alvorlig«, siger filminstruktøren Sergio Martino til Politiken. »Da jeg var dreng, bestod fodbold af det, der foregik på banen. I dag sker det hele uden for banen, og jeg så gerne, at fodbolden fandt tilbage til sine oprindelige værdier«, siger Martino. I den rigtige fodboldverden er statsadvokater i færd med at undersøge mistanker om aftalt spil, og flere klubber er mistænkt for at have fusket med regnskaberne med det formål at blive i serie A. Der går knap en dag uden nye rapporter om beskidte tricks, der får spytklatter til at fremstå som det rene galanteri i sammenligning. Alligevel er italienske fodboldspillere blandt verdens bedst betalte og mest feterede. »Det, der sker med topfodbold, er et symptom på værdiudviklingen i den vestlige verden. Alle vil være hovedpersoner, og alt skal være let og sjovt. Der er da ingen unge, der gider læse til bogholder eller filosof i dag, når det er fodboldstjerner og folk, der har været med i Big Brother, der kommer på forsiden af bladene«, siger Sergio Martino.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.