Kun få timer efter at salget af den sjette Harry Potter-bog, 'Harry Potter og Halvblodsprinsen', blev skudt i gang, kunne de første danske boghandlere melde 'alt udsolgt'. Flere butikker holdt ekstraordinært åbent for at tilfredsstille efterspørgslen, og foran Politikens Boghal lagde de første sig i kø kl. 22 fredag aften for at være klar, når bogen blev frigivet klokken 01.00 lørdag. Også ud for Gads Boghandel på Strøget var der lange køer. Alt udsolgt Ved middagstid lørdag havde Politikens Boghal solgt alle de 450 eksemplarer, som forretningen havde fået inden lanceringen. Også hos Bog & idé i Århus var samtlige 75 eksemplarer revet væk klokken 11 - vel at mærke kun en time efter åbningstid. »Vi må desværre skuffe mange kunder. Folk render fra boghandel til boghandel, men der er vist udsolgt de fleste steder. Vi kunne snildt have solgt 100 flere«, lød det fra butiksindehaver Bertel Kjærulff. Hurtigere end forventet Hos Bog & idé i Værløse var der først på eftermiddagen tre eksemplarer tilbage. Og i Arnold Busch på Købmagergade anslog boghandler Hans Andersen, at samtlige eksemplarer ville være revet væk inden lukketid klokken 16. »Vi havde godt nok regnet med, at efterspørgslen ville være stor - derfor havde vi også købt et ekstra stort parti. Men det er godt nok gået stærkere end forventet«, sagde Hans Andersen. De skuffede kunder måtte enten gå andre steder hen - eller vente til mandag, hvor boghandlerne får nye partier hjem. 10 mio. eksemplarer Over hele verden blev salget skudt i gang på vaskeægte tryllelærlingemanér. I London stod fans i Potter-kostumer i lange køer uden for boghandlerne, før starten gik ved midnat til fanfarer og kaskader af konfetti. Det anslås, at der blev langet over 10. mio eksemplarer over deskene i alverdens boghandler i løbet af bogens første døgn på det frie marked. De første fem Potterbøger er solgt i 270 millioner eksemplarer, og de har været med til at gøre Rowling til en af Storbritanniens rigeste kvinder med en formue på over seks milliarder kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø