»Det er heftigt«, siger min sidemand til mig i pausen. Og det har han ret i. Vi er i kirke, men det er ikke en helt almindelig af slagsen. Frugtbart sammenstød Den forhenværende metodistkirke i Møllegade på Nørrebro er i dag omdøbt til LitteraturHaus, et hjemsted for alle, der er interesseret i litteratur. Men lige nu, under jazzfestivalen, er det først og fremmest musikken, der går til alters i den tidligere kirke. Hér lørdag hen mod midnat er det nu et frugtbart møde mellem litteratur og jazz, vi er vidne til. Sangeren og poeten Mike H og hans seksmands-band er på scenen, men i aftenens anledning er der udnævnt et syvende medlem af orkestret: Digteren Ursula Andkjær Olsen sidder på balkonen og arbejder på computeren. Alternative tekster Hun kaster sine alternative forslag til Mike H's tekster op på den hvide væg i korbuen bag orkestret, næsten lige så hurtigt som sangeren synger sine egne ord fra scenen. Mike H synger på engelsk. Hans ord drukner ofte i musikken. Men mens han er i gang med nummeret 'Hell Road', kommer Ursula Andkjær Olsens ord op på væggen: »Find andet græs at grønne« »Find andre øjne at skræmme« »Find andre grave at skænde« Ungt publikum Publikum er ungt, ligesom orkestermedlemmerne. Vi er vel omkring 35 mennesker i lokalet, fordelt ved runde borde med duge af stjernebestrøet nervøst fløjl. Der er også storternede puder på gulvet til at sidde på, men de fleste ser ud til at foretrække en rigtig stol eller en plads i sofahjørnet. Omtumlet kirkegang Kirken i Møllegade har levet en lidt omskiftelig tilværelse, siden metodisterne opgav den for en halv snes år siden. En overgang var den privatbolig, men i det seneste par år har den fungeret som en slags forsamlingshus for kulturelle arrangementer. Teaterforlæggeren Paul Opstrup har været med omkring kirken i to år, og for et år siden købte han den af den tidligere ejer. Det er hans idé at lave et LitteraturHaus efter tysk forbillede. Men Paul Opstrup har også en fortid med den eksperimentelle musik. Han var en af initiativtagerne til spillestedet 'Kanten' i Huset i Magstræde og har som sådan været med i Copenhagen Jazz Festival i flere år. Derfor er det naturligt for ham at åbne kirkedørene for jazzen under festivalen. Jazz-bastard Og lige så naturligt, at det er den unge, eksperimenterende del af jazzscenen, der er inviteret indenfor. »Jeg vil gerne give rum for de unge musikere - også dem, som andre måske ikke vil binde an med«, siger Paul Opstrup. I aften er det så Mike H, der ifølge Paul Opstrup er udråbt til »bastarden i dansk jazz«. Udgået fra Rytmekons, skriver selv sine tekster og har en fantastisk stemme. Hér står han så på scenen, iført solbriller, løst slips og noget, der ligner en gammel militæruniform. Inciterende Musikken er høj - så høj, at en kvinde ved siden af mig et kort øjeblik holder sig for ørerne. Men samtidig inciterende og ikke til at komme uden om. Mike H knæler på scenen. Måske for effektens skyld, nogle gange også for at tage en slurk af sin kildevand. Imens kastes ordene fra Ursula Andkjær Olsens computer op på væggen: »At skrige sin sang er en prøve«. Heftigt eksperiment Det er et eksperiment, vi er vidne til, fortæller Paul Opstrup. Ideen er, at den 'alternative tekstforfatter' Ursula Andkjær Olsen hele tiden skal udfordre Mike H's tekst. I pausen skal de så finde frem til et endeligt fælles produkt, som skal indlede andet sæt. Jo, det er godt nok heftigt. Der er da også enkelte, der smutter i pausen. Men de fleste bliver og går i baren efter forsyninger. Baren er nu bygget op på en af kirkerummets langsider. I begyndelsen var det det gamle kirkeknæfald, der fungerede som bardisk, men det var lige en tand for blasfemisk for nogle blandt husets publikum, så det er lavet om. Det tager lidt tid at udforme den endelige tekst i pausen. Eksperimental dialog Men så er de der, sammen på scenen: Mike H og Ursula Andkjær Olsen. Han står fuldt oplyst på scenen. Hun sidder på den dunkle scenekant med sine store kasket, der dækker det halve af ansigtet. Han indleder: »You want to shoot them down«. Hun fortsætter: »At bølge en bølge er at lære at dø«. Hans og hendes tekst bølger fremad som en dialog. Musikken er først ganske stille. Siden tager den til i styrke. Eksperimentet virker.