Fem millioner kroner til forskning i nyheder på public service-stationer skaber voldsom debat om, hvorvidt politikere skal blande sig i uafhængige mediers arbejde. »Hvis undersøgelsen skal bruges til at kontrollere redaktionerne, så er det et alvorligt slag mod presse- og ytringsfriheden her i landet«, siger Fred Jacobsen, næstformand i Dansk Journalistforbund. Saglig og alsidig Kulturminister Brian Mikkelsen (K) og forligspartneren Dansk Folkeparti har afsat fem millioner kroner fra overskydende licensmidler, så forskere kan undersøge, om Danmarks Radio og TV 2 vejer sol og vind lige, når de producerer nyheder. »Den konstante debat om public service-mediers nyhedsdækning gør det nødvendigt at undersøge, om formidlingen er tilstrækkelig saglig, alsidig og upartisk. Jeg håber, at det vil sikre, at debatten sker på baggrund af fakta og ikke følelser«, siger Brian Mikkelsen. Senest har Mogens Lykketoft (S) beskyldt TV 2 for at fremstille ham som en taber i valgkampen. Tidligere har Dansk Folkepartis Søren Espersen anklaget DR's Ole Sippel for at favorisere palæstinensere i sin dækning af Mellemøsten, ligesom Karsten Madsen (V) har beskyldt DR's dækning af krigen i Irak for at være »Saddam-propaganda«. »Der er ingen tvivl om, at regeringen og Dansk Folkeparti håber at få beviser på bordet for, at DR er venstredrejet«, siger medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet. Han kalder politikerne »magtfuldkomne«, når de i detaljer vil bestemme, hvad forskerne skal interessere sig for. »De vælger de områder ud, fordi de finder dækningen problematisk«. Kritik på Christiansborg Radio- og Tv-nævnet skal i dialog med Det Strategiske Forskningsråd fordele pengene til de bedste projekter. Brian Mikkelsen afviser, at han indirekte selv styrer fordelingen, i og med at ministeren har udpeget nævnets medlemmer: »Jeg kommer først til at se navnene på forskerne, når nævnet har truffet en beslutning om fordelingen«. På Christiansborg får regeringen kritik for sin fokus på »de redaktionelle miljøer og kulturer« på DR og TV 2. »Det er en meget problematisk formulering, som åbner for, at man kan vurdere hver enkelt medarbejders produktion, holdninger og politiske overbevisning«, siger medieordfører Mogens Jensen, der har bedt ministeren garantere mod forfølgelse af enkeltpersoner. Driver kalkunjagt Simon Emil Ammitzbøll (R) siger: »Brian Mikkelsen lægger op til, at det kan blive forstadiet til, at man senere kan drive kalkunjagt på enkelte medarbejdere og redaktioner. Det nægter vi at medvirke til«. Begge partier tiltrådte aktstykket, der bevilger pengene - fordi der også skal forskes i, hvilke udfordringer public service-stationer står over for i den stigende konkurrence om seere og lyttere. Medieordfører Poul Nødgaard (DF) mener, at anklagen om »heksejagt« er helt forfejlet: »Vi er tæt på sankthans, men ingen skal brændes på bålet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
-
»Det hele handler om ham. Det er jo det, der er problemet«
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Derfor blev familien på Vesterbro ved jernbanesporene
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
tema
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00








