Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har handlet »amatøragtigt« og uprofessionelt i forbindelse med det planlagte salg af TV 2, mener Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard. Derfor er det ikke længere kulturministeren, der står i spidsen for salget af tv-stationen, men finansminister Thor Pedersen (V). Det står klart efter et møde i Statsministeriet mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Finansministeren skal lede en såkaldt styregruppe, hvor der er blevet plads til Brian Mikkelsen, som skal sikre at salget af TV 2 bliver gennemført. Med i styregruppen er også Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl. Kritik af Brian Mikkelsen Dansk Folkeparti har været utilfreds med, at Brian Mikkelsen udskød salget af TV 2 på grund en række sager om statsstøtte, der er anlagt ved EF-domstolen. Sagerne vil formentlig først være afgjort med udgangen af næste år, og dermed vil et salg af tv-stationen først kunne finde sted i 2007. »Vi har ikke noget ønske om en personlig vendetta mod kulturministeren«, sagde Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard ifølge Ritzau, efter mødet i Statsministeriet: »Men kulturministeren har ikke håndteret denne her sag professionelt, for at sige det meget pænt. Det var amatøragtigt. Derfor har vi bedt om, at det bliver lagt i Finansministeriet med finansministeren for bordenden. Og vi har bedt om, at forliget forlænges ud over 2006, fordi vi nok må erkende, at salget ikke bliver inden da, hvis vi ser realiteterne i øjnene«. Brian Mikkelsen: Tavlen skal vaskes ren Anders Fogh Rasmussen kan ikke genkende Dansk Folkepartis karakteristik af kulturministeren som amatøragtig. »Den er jeg naturligvis ikke enig i. Når kulturministeren får det råd af den juridiske og den finansielle rådgiver til at sætte salgsprocessen i ro, så kan kulturministeren ikke gøre andet end at sætte salgsprocessen i ro. Men nu synes jeg, at det er mest produktivt at kigge fremad«, siger statsministeren. Brian Mikkelsen forklarer selv, at han ikke »vil rippe op i historien«. »Den historie er jo fortalt fra begge sider. Nu skal tavlen viskes ren, og det gælder om at se fremad. Politik er jo et spørgsmål om, at begge parter får noget med hjem«, sagde kulturministeren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.