Hvilket stykke dansk litteratur har betydet mest for dig? »I dag har jeg lyst til at svare: Leonora Christines 'Jammersminde', fordi den kælling er så fantastisk stærk og bevægende. Men Ewalds, Sophus Claussens og Bjørnvigs digte har nok ramt mig dybest, uden at jeg er sikker på, at der bliver plads til dem i en kanon. Og mit liv havde været anderledes og vanskeligere uden Grundtvig«. Hvad er for dig at se det mest karakteristiske ved dansk litteratur? »At den er skrevet på dansk. Det vil sige, at den bidrager til at gøre sproget nuancerigt, karakterfuldt, bevægende, rigt på anskuelseskraft og indsigt«. Hvilket stykke dansk litteratur kunne aldrig komme med på din liste? »Jeg vil kun vælge efter et kriterium for kvalitet og væsentlighed. Men jeg har intet ønske om at holde noget ude af ideologiske eller personlig-idiosynkratiske grunde. Kjeld Abell giver mig nærmest brækfornemmelser, men har nogen glæde af ham, så for min skyld gerne«. Hvad kan du bidrage med i udvalget? »Mig selv. Samt en mangeårig viden om, hvad der optager både studerende unge mennesker og et bredt udsnit af det kulturinteresserede folk, som jeg har holdt hundredvis af foredrag for«. Hvad er det bedste argument for en kanon? »At dansk litteratur og anden kultur er voldsomt presset af internationale kræfter, nogle af dem fortræffelige, andre bare kapitalistisk og imperialistisk aggressive i deres kamp for at vinde opmærksomheden. En kanon er et meget lille bolværk mod en meget stor stormflod«. Hvad er det bedste argument imod en kanon? »At så mange mennesker stadig afskyr formynderi og ikke kan forestille sig, at man opstiller en kanon af andre grunde end for at påtvinge dem noget. Og at en kanon som den, der her sigtes imod, er alt for lille og et stort antal af mine yndlinge ikke kan komme med. Desuden har jeg svært ved at se nytten af en kulturministeriel kanon, når den ikke kan følges op af en egentlig læseplan, sådan som Undervisningsministeriets kan«.