Cykelstrømmen gled i Morges som sædvanligt ind mod Byen. Gadebilledet viste overhovedet ikke Tegn til, at man stod overfor Afslutningen af en stor Krig. Solen skinnede, alting saa dejligt ud, man skubbede fra sig, at der maaske ventede os alle sammen noget højest ubehageligt. Det var en stor Skuffelse, at det ikke gik i Orden i Aftes, men til Morgen er man kommen over den. Vi er bleven vænnet til Taalmodighed. (...) Var nede paa Gaden efter Cigarillos. Ovre ved Banken. Hipo-Fotos var paa det nærmeste kradset ned, men til Gengæld var der kommen nogle illegale Blade op i Stedet. En fortalte mig smilende, at Musikanterne paa Raadhuspladsen ind imellem spillede Sabotørvisen, uden at Tyskerne anede, hvad det var. Afsted til Bladet. Kom forbi en Deling Tyskere, der havde et helt 'Klædeskab' paa Ryggen hver. De saa trætte og modfaldne ud. Tog Turen forbi Politigaarden. Der var nogle Vagtposter, ellers var alt øde og forladt. Atter paa Bladet. Man fortalte, at de Sabotagemænd, som bor paa {rdquo}Hotel Kongen af Danmark{rdquo} over Censuren i Aftes var kommen hjem i opløftet Stemning med Flasker i Haanden - og syngende Tipperary-Visen. Vore mange Korrespondenter i Sønderjylland har ikke sendt os et Ord. Hvad er Grunden? Samtaler synes ellers at gaa igennem. Talte med Larsen i Byretten. Han fortalte, at Stævningsmand Herskov fra 1. Byretsafdeling, en høj nydelig Mand, i Gaar var bleven skudt som Stikker. Han havde hjulpet Tyskerne den 19. September paa Politigaarden. Da han den følgende Dag stillede som sædvanlig for at arbejde, blev det betydet ham, at det ikke var i sin Orden. Han blev saa SS Mand og passede Radiotjenesten paa Politigaarden. (...) Kl. 15.40 blev der rigtig Luftalarm. Buntmager Har. Lipperts Bud lukkede Trælemmerne for Vinduerne paa den anden Side Gaden. Men det var ogsaa det eneste, man mærkede til Luftalarmens Virkninger. Folk færdedes som sædvanlig paa Gaderne. Paa Raadhuspladsen tog de Opstilling. Det var ligesom om de ventede paa, at de engelske Maskiner skulde dukke frem, for at de kunde give dem et Hurra. Jeg kørte hjem paa Cykel. (...) Ved Thorvaldsens Museum mødte jeg gl. Næsh (Politiken-journalist, red.). Han havde været til 'illegalt' Møde i Ministeriet og havde faaet Afsmag for alt, hvad der hed Politikere. Dinesen og Madsen, to Opdagelsesbetjente, skulde gøres til Chefer i Politiet. De var i 1943 taget til Sverige. »Jeg synes nu ellers«, sagde Næsh, »at der er større Fortjeneste ved at have gjort et Arbejde herovre lige til det sidste, fremfor at rende til Sverige«. Der bliver mange Diskussioner om det Spørgsmaal. (...) Afsted til Bladet. Hasager (chefredaktør på Politiken, red.) var sammen med Næsh kørt til 'Skt. Annæhus' i Dr. Tværgade, Tyskernes nye 'Shellhus'. Sabotørerne havde i den 11. Time fundet paa en Streg. I et nyt Skab, der skulde anbringes, havde de i en dobbelt Bund anbragt en vældig Sprængladning. 6 Tyskere var bleven kvæstet og to danske Kvinder. Kort efter gik det som en Løbeild gennem Redaktionen: Tyskerne har kapituleret. Hele Byen vidste det paa faa Minutter. Folk strømmede til Raadhuspladsen og til Amalienborg. Umuligt i faa Linjer at beskrive Jublen. (...) Det blev en Aften, hvor Jubel, Fædrelandssange og Skud blandede sig sammen paa en harmonisk Maade. Ungdommen sang paa sin Fodbold-Maner: »Hejsa, husa, hejsasa, nu skal Hipo ha' Dada«. Hadet var ved at fordunste. Da Redaktør Schoch (modstandsmand og tidligere chefredaktør på Nationaltidende, red.) havde talt fra Altanen, sagde vi til hverandre: »Hvis Huset her ikke faar en Bombe for det, saa bliver det aldrig bombet«. Vi fik Besøg af et Par Frihedskæmpere med Staalhjelm. Der var lidt Forfængelighed med i Spillet, men Herregud. Under en Ballade i Vestergade, hvor Tyskerne skød, blev der fra et af Politikens Vinduer affyret et Skud. Jeg mærkede Osen. Men Næsh (Politiken-journalist, red.) nægtede, at det var ham. Det blev ud paa Natten. Avisen kom. Næsh var dødelig fornærmet over, at Jacob og Skov havde skreven de store Artikler - de nationale Stympere - mens hans egen Sabotørartikel var gledet ud indtil videre. Jeg lavede de sidste Blade i denne vanvittig langstrakte Materiale-Samling. Klokken blev 5, før jeg kunde gaa. Halvlyst og regnfuldt. Hele Aftenen og Natten havde der været en rædsom Skydning ved Knippelsbro. Ved 5 Tiden skulde der være nogenlunde roligt saa jeg startede. Ved Broen holdt Frihedskæmpere Vagt. 'Folden' var taget bort. Ved Christianshavns Torv begyndte Skydningen. Sammen med nogle andre Mænd cyklede jeg bag om gennem Smaagader og naaede hjem. Jeg maatte ringe Elsa op. Der var Slaaer for Døren. Det er vist ellers ikke nødvendig mere. Dødstræt gik jeg i Seng. Engang imellem havde jeg en Fornemmelse af Uvirkelighed. Var vi virkelig ovre de onde Aar? Skulde jeg ikke mere klippe og klistre og være bange for Anholdelse og Konfiskation af Bogen? Nu var der Ro paa Gaden. Det var forbi med Skyderiet. Finis