Michael Moore og hans film 'Fahrenheit 9/11' løb med det meste af opmærksomheden på sidste års filmfestival i Cannes. Faktisk var der kun én anden film, som blev ofret næsten lige så meget spalteplads i aviserne. Nemlig Wong Kar-Wais '2046'. Både fordi en hel filmverden var spændt på efterfølgeren til 'In the Mood for Love'. Men også fordi rygterne ville vide, at Wong Kar-Wai stadig ikke var færdig med '2046', da festivalen gik ind i sin anden uge. Selv om det var fire år siden, han havde lavet de første optagelser til filmen. '2046' blev færdig, men forløbet er typisk for Hongkong-kineseren Wong Kar-Wais måde at arbejde på. Siden han lavede sin første film, 'As Tears Go By' i 1988, har han ikke arbejdet med manuskript. Han har en idé til en historie, som han så udbygger undervejs i forløbet. Gerne sammen med sine faste skuespillere og sit faste filmhold, med scenografen og klipperen William Chang som den faste klippe og støtte midt i kaos. »Det er fire år siden, jeg startede på '2046'. Men vi har naturligvis ikke arbejdet hele tiden. Med så stort et filmhold, og med så mange skuespillere, har vi hele tiden måttet vente på den ene og på den anden, som har haft opgaver i mellemtiden. Jeg vil tro, at vi har arbejdet 20 procent og resten af tiden har været ventetid. Det er ikke godt, for så får man hele tiden lyst til at ændre ting. Og det var altså lige ved at snyde mig til slut«, siger Wong Kar-Wai om den nervepirrende proces, hvor filmen med nød og næppe nåede Cannes i tide. Tal med betydning 2046 er et meget betydningsfuldt tal for Wong Kar-Wai. Det var nummeret på det hotelværelse, som hovedpersonen Mr. Chow boede på i 'In the Mood for Love'. Og det samme værelse han beder om i den nye film. 2046 er imidlertid optaget, og han må derfor flytte ind på nummer 2047 i stedet. »Men år 2046 har også en helt anden betydning for mig og alle folk fra Hongkong. Da englænderne i 1996 overdrog området til kineserne, lovede Deng Xiaoping, at dets status ville forblive uændret i 50 år. Så man kan sige, at år 2046 er den ultimative deadline for det løfte«, siger Wong Kar-Wai. Den nye film starter, hvor 'In the Mood for Love' sluttede for fire år siden. Hvor Mr. Chow (Tony Leung) og Su Lizhen (Maggie Cheung) tog afsked med hinanden. De to forelskede var nemlig hver gift til anden side, og tidens (1960'erne) moral gjorde det svært for dem at satse på deres fælles kærlighed. »'2046' er en efterfølger til 'In the Mood for Love'. Men det er ikke kun en videreførelse. Jeg har villet, at det skulle være en helt anderledes film. Derfor har jeg også ændret på en del af figurerne«, siger Wong Kar-Wai, som nu er så stor og betydningsfuld, at han stort set kan få de skuespillere, som han peger på. Det gælder også en af Kinas største stjerner, Gong Li, selv om hun kun har en lille rolle i '2046'. »Jeg fortalte Gong Li, at jeg havde tiltænkt hende rollen som en cambodiansk kvinde. Jeg fortalte samtidig, at rollen kun var på 10 minutter, men til gengæld meget vigtig for filmen. Og hun lovede at overveje det seriøst. Der gik imidlertid kun fem minutter, så sagde hun ja. »Fordi det er dig, der spørger«, svarede hun. Det var meget generøst af hende«, siger Wong Kar-Wai, og fortsætter: »I filmen er Gong Li en inkarneret spiller, men hun kendte på forhånd intet til at spille. Så jeg tog hende med på kasino i Macao, og lærte hende hvordan man gjorde. Senere fandt jeg ud af, at hun gik ned og spillede hver aften i den uge, vi boede på kasinoet. Hun er meget seriøs i sine forberedelser«. »Som sagt varer historien om spilleren og forfatteren Mr. Chow kun 10 minutter i filmen. Men det er en historie jeg håber, jeg kan vende tilbage til på et senere tidspunkt og lave som en hel spillefilm«. Populær i Vesten Naturligvis var det vigtigt for Wong Kar-Wai, at hans film nåede frem til Cannes. Men lige så vigtigt var det for juryens formand, Quentin Tarantino, som ti år tidligere havde peget på Wong Kar-Wai som en filmskaber for fremtiden. »Her er filmens fremtid«, sagde Tarantino således om 'Chungking Express', da den kom frem i 1994. »Det står for Quentin Tarantinos egen regning. Men det var da pænt sagt af ham, og det har afgjort været med til at gøre mine film populære i Vesten«. Meget bemærkelsesværdigt i '2046' er også filmens musik, som dels er skrevet af Shigeru Umebayashi, men mestendels af Rainer Werner Fassbinders gamle hofkomponist Peer Raben. »Filmen er tænkt som en opera, og derfor var det vigtigt at få lavet noget holdbar operamusik. »Pas på«, advarede en masse af mine venner og folk i filmbranchen. »Der er ikke mange penge i opera«. Men de samme mennesker ved godt, at det ikke er for at tjene penge, at jeg laver film. Så det er ikke noget problem. Og husk så på, at en masse af den operamusik, som vi lytter til, er skrevet for over 200 år siden. Der er ikke meget musik, der har den slidstyrke«. »For tre år siden var jeg i Tyskland, og min producer spurgte, om der var nogen, jeg gerne ville møde. Jeg sagde straks Peer Raben - fordi jeg altid har holdt meget af Fassbinders film og af Peer Rabens musik. Vi spiste en middag sammen, hvor jeg fortalte, at jeg havde en del af hans musik inde i mit hoved. Men jeg havde brug for, at han skrev det om. Jeg forklarede ham, hvad jeg havde tænkt på, og han lovede at overveje det«. »Et par måneder senere sendte Peer Raben mig en cd med lige nøjagtig den musik, jeg skulle bruge. Han havde ikke set et minut af filmen, men skrevet musikken ud fra de ting jeg havde fortalt ham. Det var helt fantastisk«, siger Wong Kar-Wai.