Frankrigs kulturminister, Renaud Donnedieu de Vabres, har besluttet at slække på reglerne for, hvilke film der kan få økonomisk støtte fra den franske stat. Det vil ifølge ministeren blive muligt for 'ikkeeuropæiske' (læs: amerikanske) produktionsselskaber at få adgang til de eftertragtede støttekroner. Men der vil dog alligevel blive tale om en særdeles kontrolleret åbning, som vil være rettet mod »værker, der bliver optaget på fransk i Frankrig«, præciserede kulturministeren over for de franske medier. Samtidig skal støtten holdes under nøje opsyn, således at franske produktionsselskaber og europæiske selskaber i Frankrig ikke lider økonomisk tab som følge af det nye skridt. Fransk film var ikke fransk Beslutningen om at åbne støttekassen på klem kommer efter en større kontrovers i fjor, da de franske domstole fratog succesinstruktøren Jean-Pierre Jeunet (der stod bag det internationale biografhit 'Den fabelagtige Amélie fra Montmartre') filmstøtten til hans seneste romantiske drama 'En lang forlovelse'. Begrundelsen var, at filmen ikke var fransk. Kendelsen kom som lidt af en overraskelse, eftersom filmen er optaget på fransk i Frankrig med franske skuespillerne og franske filmfolk og teknikere. Til gengæld var 32 pct. af kapitalen i Jeunets produktionsselskab ejet af Warner France - og det gjorde efter rettens vurdering værket amerikansk, hvorfor filmen blev frakendt de 11 mio. euro (82 mio. kr.), som den havde modtaget i støtte fra Det franske filminstitut, CNC. Jeunet var rasende og undrede sig i de franske medier højlydt over, hvordan Oliver Stones storfilm 'Alexander' - der er engelsksproget og optaget i Nordafrika - kunne få fransk filmstøtte, blot fordi Stones mor var fransk, og den amerikanske filminstruktør har fransk pas. Blandet modtagelse Kulturministerens beslutning er blevet mødt med delte reaktioner fra den franske filmbranche. Mens de mellemstore produktionsselskaber og teknikernes fagforeninger har reageret med lettelse, er harmen nærmest skummende blandt såvel de største franske selskaber som de mindste og uafhængige filmmagere. Sidstnævnte frygter, at ændringen i støttekravene gradvist vil udhule deres eksistensgrundlag til fordel for store Hollywood-produktioner på fransk. »Åbningen vil amputere den hjælp, der er til rådighed for franske producenter«, lød det således fra François Lepetit fra filmproducenternes fagforening i Le Monde. Mens formanden for foreningen af uafhængige filmproducenter, Hortense de Labriffe, ligefrem anklager kulturministeren for at være »gået bag om ryggen« på de franske producenter. »I stedet for at føre en dialog med os om, hvorvidt en reform af det nuværende system overhovedet er nødvendigt, bliver det en dialog om reformens nærmere bestemmelser«, siger Labriffe til Libération. Den franske filmstøtte er et bevidst forsøg på at sikre den kulturelle mangfoldighed ved at beskytte den nationale filmproduktion og holde den fri af amerikansk påvirkning. Franskmændene har længe insisteret på den såkaldte kulturelle undtagelse under Verdenshandelsorganisationen, WTO, som gør det muligt at opretholde en filmstøtteordning. Amerikanerne forsøger med alle midler at få fjernet ordningen, som de mener er konkurrenceforvridende og åbenlys protektionistisk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00








