Vinduespudser. Det er det, man skal være for fremtiden, hvis man vil være sikker på fast arbejde året rundt. Hus efter hus opføres nu nærmest som rene glashuse, og medmindre man selv vil have besværet med at holde de store flader rene, må der er i den grad folk til. Unge arkitekter Et par nyopførte boligblokke i Ørestad, tegnet af de meget omtalte unge arkitekter Bjarke Ingels og Julian de Smedt fra tegnestuen Plot, er også udstyret med vinduespartier i metermål, men for at give de kommende beboere bag glasset maksimalt udkig til det flade Vestamager og Københavns poetiske skyline, men også minimalt indkig til hinanden, er blokkene ikke opført som firkantede kasser, men i vinkler som bogstaverne V og M. Konstruktionen med at knække og vinkle de to bygningskroppe ses nok bedst fra luften, men har under alle omstændigheder lagt navn til bebyggelsen, som ikke bare er Ørestads første boligkompleks, men også Plot-arkitekternes første forsøg på området, nemlig VM Husene - på mange måder traditionelle stabelhuse med bærende vægge, lagt oven på hinanden, blot er komponenterne lagt sammen på en helt ny måde med tydelig inspiration fra de højloftede lejligheder i New Yorks renoverede pakhuse. Smæk selv vægge op Tidligere bedrifter fra Bjarke Ingels og Julian de Smedt er havnebassinet på Islands Brygge samt det prisbelønnede maritime ungdomshus på Amager. For deres forslag til et operahus i Stavanger er de blevet hædret med arkitekturprisen Den Gyldne Løve, og på udstillingen 'Too Perfect' i Dansk Arkitekturcenter vakte de desuden opmærksomhed med forslaget til en stjerneformet superhavn. Dør til toilettet Også deres Ørestadsboliger er langt mere originale i udformningen end det meste af det, som breder sig for tiden, idet samtlige 221 lejligheder, fordelt på ikke mindre end 76 kombinationer, er opført efter den skrabede model, hvor døre og skillevægge ikke længere eksisterer, når man lige undtager døren til badeværelset. Der er således lagt op til alt andet end traditionel indretning ud fra betragtningen om, at folk i dag »vil have store rum og mulighed for selv at forme deres bolig«, som Julian de Smedt siger. Kan man ikke leve uden traditionelle vægge, må man altså selv sørge for at smække dem op. Hertil kommer, at langt de fleste lejligheder er delt op i planer, først og fremmest to, men også tre, og overalt går man rundt mellem skæve vinkler, bestemt af husenes knækkede form. Herudover står V-huset hævet på fem meter høje betonsøjler, og adgangen til lejlighederne sker fra gennemgående altangange, mens man i M-huset lukker sig ind fra lange, indvendige korridorgange, markeret med hver sin farve. Skabsmangel For at fremme forståelsen for, hvordan man kan indrette sig i Plot-arkitekternes 'skæve' lejligheder, har man fundet det nødvendigt med lidt support fra en stribe indretningsarkitekter. Seks typer lejligheder er derfor møbleret med stole, borde, senge, reoler, lamper og sofaer, først og fremmest med tanke for par eller singler. Kun i en enkelt lejlighed er der gjort plads til barneseng og legetøj, men ret beset bliver VM Husene vel heller ikke børnefamiliernes paradis. Til gengæld må man undre sig over indretningsarkitekternes holdning til skabe; i stort set samtlige forslag er der ikke tænkt på, hvordan folk skal parkere deres tøj og ting, medmindre man mener, at tre smalle skabe må være tilstrækkeligt. Designstuderende overrasker En enkelt indretning, skabt af et par studerende på Danmarks Designskole, brillerer ved sin sjove løsning med en gennemgående funktion, som fra hoved til hale betjener de fleste af dagligdagens funktioner, lige fra knagerækken inden for døren over spisedisken og boghylden til sengen, man kravler i om aftenen. Herudover må det meste siges at være en opvisning af smarte møbler fra trendy rokokostole til italienske sofaarrangementer og dekorativ pudepynt. Enkle elementer For Bjarke Ingels og Julian de Smedt har det imidlertid været afgørende at bygge noget særpræget, uden at prisen tog himmelflugten. Derfor den skrabede udgave i usædvanlige rammer, derfor ingen funklende samtalekøkkener, men helt enkle standardelementer, derfor badeværelser med almindelige hvide fliser, oliebehandlede egetræsgulve, vægge og lofter i spartlet beton samt indvendige trapper i hvidlakerede stålplader. De billigste lejligheder på 52 kvm kunne således erhverves for 1,2 millioner kroner, mens den dyreste penthouse på 130 kvm med tilhørende tagterrasse koster 3,5 millioner. Bygherren og entreprenøren, som gik med på ideen, og som bestemt ikke har fortrudt, eftersom salget af VM-lejlighederne er gennemført på bare tre uger med kun 30 af de 221 tilbage, er Axel Frederiksen, som ellers handler med olie, samt projektudvikler Per Høpfner.