0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Døren står åben i Abbey Road

De legendariske pladestudier på Abbey Road i London er i de kommende par uger vært for en festival, der hylder filmmusikken. Publikum får også mulighed for at kigge indenfor i Studio 2, hvor The Beatles i sin tid huserede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den pæne unge mand med det halvlange, pjuskede hår kigger ind i kameralinsen med et lidt frækt smil.

Han har en pengeseddel i hånden, klar til at betale kantinedamen, der efter at have slået 16 pence op på kasseapparatet ser lettere henført på ham, for det er trods alt Paul McCartney, hun er ved at betjene.

Et hverdagsagtigt sceneri - og dog med en vis star quality. Dem var der givetvis en del af i 1960'erne, da The Beatles og mange andre af tidens hotte navne færdedes i London-bydelen St. John's Wood for at indspille plader i de legendariske Abbey Road-studier - eller rettere EMI Recording Studios, som de hed dengang.

Ved siden af berømt fodgængerovergang
Navneforandringen kom først efter Abbey Road-albummet med det berømte pladecover af de fire beatler på vej over gaden.

Siden hen er netop den fodgængerovergang blevet et af Londons mest fotograferede valfartssteder - hjemsøgt af turister, der ynder at lade sig forevige, mens bilerne tålmodigt venter.

Men studierne på Abbey Road nr. 3 næsten lige ved siden af fodgængerovergangen har i mange år været forbudt område for de mange fans.

En enkelt undtagelse var sommeren 1983, da man afholdt en lille Beatles-udstilling, og køen efter sigende strakte sig hele vejen hen til den lokale undergrundsstation flere hundrede meter derfra.

Historisk studie 2
I de kommende to uger får godt 16.000 heldige atter mulighed for at kigge indenfor, for Abbey Road-studierne lægger lokaler til en festival til ære for den filmmusik, der i de seneste 25 år er blevet indspillet her på stedet.

Det store Studio 1 er blevet omdannet til biograf, hvor man til og med 3. april vil kunne se film tre gange om dagen, og nok så væsentligt er der også adgang til Studio 2.

Det var her, The Beatles holdt til og indspillede hovedparten af deres formidable sangkatalog. I anledning af festivalen har man gravet gamle fotografier frem fra arkiverne, og de pryder under festivalen væggene i studiet, hvis udseende ikke har ændret sig væsentligt i de sidste 40 år.

Man hæger om det, og det betyder bl.a. at hver eneste lille træstykke i parketgulvet bliver nummereret, når der skal foretages reparationer, så de bagefter kan anbringes nøjagtig samme sted.

Varieret udbud af stjerner
Selv om The Beatles er et centralt element i Abbey Road-mytologien, så viser udstillingen også, hvilket varieret udbud af stjerner der i tidens løb har arbejdet her.

Ella Fitzgerald, Bing Crosby, Fred Astaire, Noel Coward, Peter Sellers, Sophia Loren, Richard Burton, John Barry og Dudley Moore er blot nogle af de store navne, der har haft deres gang i Abbey Road, siden studierne åbnede i 1931 med en indspilning af Edward Elgars 'Land of Hope and Glory' dirigeret af komponisten selv.

Fra senere tider bliver de suppleret med Pink Floyd og selvfølgelig beatlerne selv, inklusive produceren George Martin, der optræder både som slipsedyr fra 1960'erne og i en langhåret 70'er-inkarnation.

Som forfatteren Nick Hornby, der har været med til at sammensætte udstillingen, skriver i festivalkataloget:

»Når man ser på disse fotografier, indser man, at et pladestudies historie også må være historien om det 20. og 21. århundredes populærkultur«.