Cannes Filmfestival for tre år siden. Som sædvanlig er hele verdens filmelite samlet på Croisetten, men der er specielt én mand, som overstråler dem alle: Jack Nicholson! Jack taler naturligvis meget om sig selv. Men han taler også meget varmt og med stor respekt om instruktøren til filmen 'About Schmidt', som er grunden til, at Jack er i Cannes. Alexander Payne hedder instruktøren, som - uanset hvor meget Jack promoverer ham - må finde sig i hele tiden at stå i skyggen af Mr. Hollywood. Og her trives den sorthårede, krøllede, smukke, men beskedne mand, faktisk glimrende. Anonymitet eller ej så blev 'About Schmidt' kun tilløbet til noget endnu større for den nu 44-årige instruktør fra Omaha, Nebraska. Med 'Sideways', som stort set har fået priser ved samtlige kåringer i år, inklusive en Oscar for bedste manuskript efter fremmed forlæg, er Alexander Payne ved at etablere sig i den absolutte elite blandt amerikanske instruktører. De, som ikke først skal til 25 møder med diverse filmdirektører for at få finansieret deres nye projekter. Og som - naturligvis - har final cut på de samme film. »Det er en fantastisk fornemmelse med denne nye selvtillid«, siger Alexander Payne, da Politiken møder ham til filmfestival i Göteborg forud for den danske premiere på 'Sideways'. »Ikke så meget på grund af berømmelsen i sig selv. Men når vi skriver på nye manuskripter, så ved vi nu, at de sikkert bliver lavet. Det var vi langtfra sikre på tidligere. Det er en spændende grænse at få lov at krydse«. Vin og et par piger Andet sted i denne avis står 'Sideways' handling i anmeldelsen af filmen. Så lad os her nøjes med at referere Alexander Paynes egen synops: "To tabere fra San Diego tager på vinsmagning, en uge før den ene af dem skal giftes. De møder et par piger og havner i problemer. That's it". Ja - den ene vil spille golf, mens den anden konstant er på udkig efter fisse. »Korrekt. Men den slags siger jeg ikke«, siger Alexander Payne med et glimt i øjet. »Men hvis det er måden, I gør det på i Danmark, så er det helt fint for mig«. Alexander Payne læste for et par år siden Rex Picketts roman 'Sideways' på vej hjem fra en filmfestival i Edinburgh. Det vil sige, han læste manuskriptet til den. For den nederlagsramte forfatter, som ifølge instruktøren har mange lighedspunkter med hovedpersonen Miles, kunne ikke få noget forlag til at udgive den. Men Alexander Payne var vild med manuskriptet og ringede til sin agent allerede fra lufthavnen for at få ham til at skaffe filmrettighederne. »Det var ikke, fordi jeg var dybt berørt over handlingen. Til gengæld havde den lige netop det, som jeg var på jagt efter. Et dejligt miljø med troværdige mennesker og masser af patos og komedie. 'Sideways' er en meget sjov roman/film, men den er også sørgelig. Jeg så for mig, at det kunne blive til et manuskript, som ikke tror, at det er klogere end sit publikum. Men som respekterer publikum. Alt i alt mulighederne til en sød lille komedie«. Og nu står du så med en film, som folk vælter i biograferne for at se. Som de fleste anmeldere elsker. Hvordan forklarer du det?

»Ja, men det er stadig en sød lille komedie. Jeg er sikker på, at det har noget med timing at gøre. Måske er filmen godt lavet, men tiden spiller også en vigtig rolle. Publikum og kritikerne elsker den, fordi der ikke er så mange af den slags film ude. Film om almindelige mennesker«. Film om rigtige mennesker Hans beskedenhed er klædelig, men Alexander Payne kan godt høre, at begrebet timing ikke er den eneste forklaring på 'Sideways'' succes. Efter en kort pause tilføjer han derfor: »I modsætning til her i Europa, hvor I hele tiden laver film om jer selv, så er der ikke ret mange amerikanske instruktører, der laver film om amerikanerne. I Amerika laver vi tegnefilm, hvis vi da ikke laver 'rigtige film' over tegnefilmfigurer. Noget, der kan forstås over hele verden, for filmene er bestemt for hele verden, så de kan spille deres enorme budgetter hjem igen«. »Men jeg har en glædelig ting at fortælle dig. Jeg tror - nej, jeg er sikker på, at det er ved at vende nu. Lad mig citere John Lennon: »You may say I'm a dreamer, but I'm not the only one«. I øjeblikket er der en helt ny generation af amerikanske instruktører, som har selvtillid nok til at lave film, som handler om rigtige mennesker. Som kan deres 'Fargo', deres 'Lost in Translation' og - måske nu også deres 'Sideways'. De vil frem nu. Og det er derfor, jeg er så glad for 'Sideways'' succes. For det er garanteret med til at stimulere dem. O.k., det er dejligt for selvtilliden og for min pengepung. Men det er endnu bedre for det fremtidige filmklima i Amerika«. I modsætning til 'About Schmidt', hvor Jack Nicholson var garant for, at filmen ville spille sig selv hjem, så er der ikke deciderede stjerner med i 'Sideways'. Paul Giamatti, Thomas Haden Church, Virginia Madsen og Sandra Oh er glimrende skuespillere, men de er ikke guldmagere. Om valget af skuespillere siger Alexander Payne: »Jeg vælger dem, som jeg synes er bedst. Jeg kan arbejde på den måde nu, fordi 'About Schmidt' blev Oscar-nomineret, og fordi den spillede pengene hjem igen. 'About Schmidt' kostede 32 millioner dollar at lave, og den tjente 65 millioner hjem igen. Og det går endnu bedre for 'Sideways', som kun har kostet 16,6 millioner dollar at lave, men som allerede nu har tjent mere hjem end 'About Schmidt'. Det siger måske noget om mig. Men jeg er lykkelig for, at det siger endnu mere om publikum. De er villige til at acceptere, hvad de tror er en god film, uden den forsikring der hedder en stjerne på plakaten«. Masser af massage 'Sideways' indeholder, som Alexander Payne fremhæver det, både patos og humor. Men den indeholder altså også masser af god vin. Faktisk er salget af god vin i USA, ifølge filmmagasinet Variety, steget betragteligt takket være Paynes film. »Det var også en af bevæggrundene til at lave filmen. Jeg er meget, meget interesseret i vin og en lige så stor ynder af god vin. Men Rex Pickett er en endnu større kender end mig. Han ved f.eks. alt om Pinot Noir, så den besættelse kommer ikke fra mig, men fra forfatteren«. »Jeg er i stand til at kommunikere det ud, fordi jeg selv elsker vin. Jeg vil ikke kalde mig selv for ekspert, men jeg kan da klare mig de fleste steder med min viden. Jeg har det med vin, som jeg har det med yoga - man bliver aldrig ekspert, man skal blive ved med at eksperimentere hele livet. Men man har stor glæde af det på alle planer«. Vinbønderne i Californien og vinfirmaerne må være ovenud lykkelige for den store reklame, din film kaster af sig. Har du mærket noget til deres taknemmelighed? »Ja, min vinkælder har aldrig været mere spændende end nu. Jeg får tilsendt flasker med sjældne årgange, som jeg aldrig selv ville komme i nærheden af. For resten, har jeg fortalt dig, at min næste film udelukkende handler om massage?«, spørger Alexander Payne med et stort grin, da vi skilles.