Havnens mange kraner har været arkitekternes væsentligste inspirationskilde, da de tegnede Københavns første flydende, mobile scene. 3. juni indvies den nye Havnescene, som fremover kan anvendes til både kulturelle og kommercielle arrangementer, ligesom Havnescenen også vil producere sine egne indslag. Nyt vartegn Havnescenen er tegnet af arkitekterne Christian Bjørn og Susse Fischer, og det er Nykredit, der har doneret ti mio. kr. til bygning af scenen, som man håber med en let og transparent indretning kan blive et nyt vartegn for Københavns Havn. Havnescenen kan lægge til ved de mange vandtrapper i havnen, men den kan i virkeligheden benyttes overalt langs kajerne, hvorfra publikum beskuer aktiviteterne om bord. Hot havn Københavns kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) tøvede ikke med at kalde tanken bag Havnescenen 'genial', da projektet tirsdag blev lanceret. »Havnefronten er hot, og scenen vil trække endnu flere folk til havnen og gøre byen stadigt mere attraktiv«, mente Geertsen Med en længde på 21 meter, en bredde på 15 meter og en højde på 12 meter kan Havnescenen rumme et symfoniorkester. Der kan spilles teater og musik, vises film, præsenteres mode, lanceres nye produkter samt laves udstillinger, receptioner og middagsselskaber. En idé er også at omdanne Havnescenen til en flydende skøjtebane om vinteren. Prisen for at leje Havnescenen er 60.000 kr., og den er allerede udlejet til en række arrangementer, som dog endnu ikke er offentliggjort. Uafhængig strøm Scenen er skabt i stål og sejlinddækning, og den hviler på et stort 'beton-badekar' under vandlinjen. Under dæk finder man bl.a. toiletter, garderobe for kunstnere, en elevator til scenen samt magasiner. Havnescenen har desuden sin egen generator, som gør den uafhængig af strømtilførsel. Havnescenen er først og fremmest tiltænkt Københavns Havn, men i lighed med f.eks. Bådteatret kan scenen også slæbes til andre destinationer. Efter overdragelsen i begyndelsen af juni skal Havnescenen drives af en fond, i hvis bestyrelse man bl.a. finder advokat Jens Gehl, havnedirektør Henning Hummemose, teaterchef Kirsten Dehlholm, sangeren Sanne Salomonsen og filmproducent Vibeke Windeløw. Det er produktionsselskabet Seelite, der indtil videre skal drive Havnescenen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce