Brede Værk anses for at være 'industrien vugge' og området fortæller derfor en vigtig del af Danmarks nyere historie. Men nu kan dets fremtid være truet. Ifølge Information forsøger Finansministeriet at presse Nationalmuseet til at sælge ud af sine bygninger ved Brede Værk ved Kgs. Lyngby. Museet mangler nemlig cirka 35-40 millioner kroner til to nye magasinbygninger, som skal løse museets pladsproblemer. Der er allerede skaffet 40 millioner kroner til de ny magasinbygninger ved at sælge bygninger i samme område, men Finansministeriet mener, at museet selv skal sælge mere for at rejse flere penge. Frasalg er en katastrofe Afdelingsleder for Nationalmuseets afdeling for 'Den Nye Tid', mener, at de frasalg, som allerede er sket, er forsvarlige, men at det vil være en katastrofe at sælge flere bygninger. »Det er fuldstændig uforeneligt med handlingsplanerne for området og museumsdriften af Brede Værk i det hele taget. Vores mulighed for at præsentere et sammenhængende billede af et unikt stykke danmarkshistorie vil gå tabt«, siger afdelingsleder Annette Vasström til Ritzau. SF giver skattestoppet skylden Sagen har fået SF's kulturordfører og gruppeformand Ole Sohn til at kalde den kommende kulturminister i et åbent samråd om Nationalmuseets økonomi. Han vil have, at Kulturministeriet skal bevilge ekstra penge, så museet slipper for at sælge flere bygninger ved Brede Værk. Ole Sohn mener, at skattestoppet er grunden til, at Nationalmuseet bliver sat under pres af Finansministeriets embedsmænd. »I Finansministeriet er de fuldstændig kulturløse og kan ikke se sammenhængen, når de presse Nationalmuseet til at sælge ud af arvesølvet«, siger Ole Sohn til Ritzau. DF vil også have svar fra ministeren Han håber på støtte fra Dansk Folkeparti, selv om partiet var med i finanslovsaftalen for 2004. Og den kan det meget vel være, han får. Louise Frevert, kulturordfører for Dansk Folkeparti, bakker nemlig op om kravet om, at den kommende kulturminister skal kaldes i samråd om salget af bygningerne i Brede. »Hvis vi skal til at sælge ud af nogle bygninger, som kan være med til at dokumentere 1900-tallets industrialisering, så er jeg helt uforstående over for dette tiltag. Det er jo ikke på den måde, at vi skal finde pengene«, siger Louise Frevert til Ritzau. 2007 fokus-år for industrihistorie Diskussionen om frasalget af bygningerne i Brede aktualiseres af, at Kulturarvsstyrelsen sammen med Nationalmuseet og en række andre museer har planer om, at der i 2007 skal sættes fokus på dansk industri- og kulturhistorie, ligesom man tidligere har haft store temaer om Middelalderen og Renæssancen. Der er ikke endeligt taget stilling til, om de nævnte bygninger skal sælges, og der er ikke tale om ejendomme, som indgår i museets normale drift eller formidling.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.