Østre Landsret stadsfæstede her til morgen byrettens dom på tre års fængsel til enken i bibliotekssagen. Enken skal desuden betale 623.613 kroner tilbage til staten - det beløb, som retten vurderede, at hun har tjent på videresalg af de bøger, som hendes nu afdøde mand, en forhenværende bibliotekar på det Kongelig Bibliotek, stjal fra biblioteket. Den irske ven til familien, der i byretten fik halvandet års fængsel, blev af Østre Landsret frifundet. Det afgørende bevis mod kvinden var de optegnelser i hendes dagbog, hun havde lavet over det illegale bogsalg, som hun og hendes mand drev fra 1997 til 2003. I juni blev både enken, parrets søn og svigerdatter samt en irsk ven af familien dømt ved byretten, men enken og vennen ankede deres domme til landsretten. Enken fik stadfæstet sin dom i dag, men til gengæld blev vennen frifundet. Med stemmerne fire mod to fastslog retten, at der ikke var beviser for, at den 45-årige irer havde været klar over, at de værker, han hjalp med at sælge videre, var stjålne. Ireren hele tiden har forklaret, at han solgte dem i god tro. En 35 år gammel sag Det er 35 år siden, at uvurderlige værker begyndte at forsvinde fra Det Kongelige Bibliotek. Gennem 10 år ranede en tyst og gådefuld forskningsbibliotekar de danske bogskatte. Han lod mere end 1.700 stjålne bøger samle støv i sine mørke gemmer i et kvart århundrede, før han begyndte at sælge dem til ukendte samlere over hele kloden. Mysteriet overlevede manden - forskningsbibliotekaren døde af cancer i 2003, knap otte måneder inden han blev afsløret på baggrund af et tip fra auktionshuset Christie's i London. De fire tiltalte holdt på deres uskyld og på, at de ikke vidste, at bøgerne var stjålet. De handlede i god tro, fastholdt de, også efter at dommen faldt over dem i sommers. Alle 77 bøger fortsat væk Ikke én eneste af de solgte bøger er vendt hjem til Det Kongelige Bibliotek. Det står klart efter den seneste uges retsmøder om det store bogtyveri fra Det Kongelige Bibliotek. 77 værdifulde bøger lykkedes det den tidligere forskningsbibliotekar og hans familie at sælge på auktioner i London og New York, inden det blev opdaget, at bøgerne var stjålet fra Det Kongelige Bibliotek. Endnu er ingen af bøgerne fundet, og om det nogensinde lykkes at få de 77 bøger tilbage på hylderne på Det Kongelige Bibliotek, er fortsat et stort spørgsmål. De to internationale auktionshuse Christie s i London og Swann Galleries i New York, som i god tro solgte de stjålne bøger udleverede allerede i sommer navnene på de fleste af køberne til det danske politi. Men i teorien kan bøgerne være videresolgt og befinde sig over hele verden. Det er sandsynligt, hvis de i første omgang er blevet købt af en antikvar. Ifølge direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, er flere af bøgerne gået til lande, der befinder sig uden for EU. Det kan gøre det meget svært at skaffe dem tilbage. Og endnu er ikke en eneste bog fundet. Man har fundet de oprindelige købere, men endnu er næste led købere ikke fundet. Alligevel arbejder biblioteket på højtryk, for at få bøgerne tilbage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Du skal ikke spille smart«, sagde han. »Du er kun blevet ansat, fordi du har et kønt ansigt og store patter«
-
Trump adlød ikke Secret Service
-
Danmark afsløres i fælt hykleri om krigen i Ukraine
-
Det er blevet udråbt som et af verdens mest interessante steder at besøge i 2026
-
Pludselig stod jeg på en tankstation og udleverede den ene tusindkroneseddel efter den anden
-
Nogle grinede. Andre stirrede tomt ud i luften. Jeg ville ud, men blev alligevel
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Stinus Lindgreen
Debatindlæg af Fie Kaaterud
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Malene Lunden Hansen







