Maleren Vilhelm Hammershøi har en lille, men trofast fanskare i Storbritannien. For det større publikum er han imidlertid ret ukendt, men det vil der formentlig blive lavet om på, når multitalentet Michael Palin i et kommende dokumentarprogram sætter fokus på Hammershøis kunst. »Jeg kan virkelig godt lide hans værker«, siger den kunstinteresserede Palin. »Det kan produceren også, vi har lavet tre-fire programmer sammen før, mest om impressionisterne eller Matisse, så det ville være godt at prøve noget anderledes. Jeg er meget interesseret i projektet og håber at gennemføre det«. Snart færdig med Matisse Meningen er, at programmet skal sammenligne Hammershøi med både Vermeer før ham og den senere Edward Hopper. Palin luftede ideen til udsendelsen for to-tre år siden, da han og den føromtalte producer, Eleanor Yule, der også er fan af den danske maler, var i Paris for at lægge sidste hånd på deres seneste kunstprogram om Matisse. »Michael gav mig en bog om Hammershøi og foreslog, at det blev vores næste projekt. BBC godkendte ideen, og vi skulle egentlig have filmet i fjor, men så spurgte han, om jeg havde noget imod, at han lavede 'Himalaya' først. Så jeg besluttede at skrive et filmmanuskript, mens jeg ventede på ham«, fortæller Eleanor Yule, der snart var i gang med at instruere sin første spillefilm - med Hammershøis kunst som delvis inspiration. Film med Anders W. Berthelsen Hun opkaldte en af filmens hovedpersoner efter den danske maler og forsøgte også at genskabe Hammershøis billedsprog på filmlærredet. Resultatet, 'Blinded', handler om en ung dansker, spillet af Anders W. Berthelsen, der bliver en del af et trekantsdrama på en øde skotsk gård. 'Blinded' har høstet stor anerkendelse på flere filmfestivaler - det eneste sted, den nærmest blev ignoreret, var til Yules forbløffelse på festivalen i København. Anmelderne har også været begejstrede for den 'gotiske fortælling', der kommer op i de britiske biografer til foråret, nogenlunde samtidig med, at Yule efter planen skal begynde at filme det timelange Hammershøi-program med Michael Palin - bl.a. i området omkring malerens bolig i Strandgade på Christianshavn. Foreløbig er hun i gang med researchen og håber på at komme i kontakt med privatpersoner i Danmark, der har en vaskeægte Hammershøi hængende hjemme i stuen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De styrer Trump i kulissen – og deres mål er at slippe af med demokratiet
-
Jackson Stormer er 33 år og bor hjemme. Han har opgivet håbet om den amerikanske drøm
-
Problemerne på TV 2 stikker dybere end 'Alle elsker Rasmus'
-
Højesteret siger nej til Trump, og afviser sag om 20.000 brevstemmer i Californien
-
»De vil have navne«: Hun husker tydeligt ordene, der viser, at et uhyggeligt fænomen er kommet til Danmark
-
»Okay, så er den gal igen«: Professor gentager budskab
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Debatindlæg af Peter Meedom, forfatter
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Hannah Henckel
Kronik af Lotte Rubæk,
Aida Bikic,
Marie Tolstrup,
Ask Hesby Holm,
Mikkel Flyverbom,
David Madsen,
Imran Rashid,
William Kvist og
Marie Brixtofte