I forrige uge offentliggjorde undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) på anbefaling af det såkaldte kanonudvalg en kanon - en liste med 15 navne på forfattere, som fra næste skoleår skal være obligatorisk læsning i folkeskolen. Samt en 'tillægskanon' med yderligere 13 navne, som ikke skal læses, men som kanonudvalget »varmt anbefaler«. Men partiet er klar til at gå meget længere, end ministeren anbefaler, og ønsker en politisk beslutning i hovedstaden om at indføre både kanon og tillægskanon - samt nedsætte et kommunalt kanonudvalg af eksperter og skolefolk, der skal udpege, hvilke værker af de udvalgte forfattere der er bedst at læse. Danske salmer sjældne på Nørrebro-skoler I Undervisningsministeriets oplæg er det op til læreren at beslutte, hvilket værk af den enkelte forfatter de vil bruge i undervisningen. »Der er skoler på Nørrebro, hvor der sjældent bliver sunget danske salmer. Vi vil sikre, at lige meget om børnene har gået i skole på Nørrebro eller i Vanløse, så har de lært det samme, når de forlader folkeskolen«, siger Venstres skoleordfører, Pia Allerslev. Gavnligt for integrationen I alt forestiller partiet sig, at omkring 30 pct. at danskundervisningen i de store klasser skal være bunden kanonundervisning. »Det vil have en gavnlig effekt i forhold til integrationen, at alle har været igennem de her store, kulturbærende forfattere. Vi skal lægge vægt på, at det her er Danmark og København og være fælles om noget, som er fundamentet for vores kultur«, siger Pia Allerslev. Maskinpassere Venstre står dog ret alene med ønsket om at indføre en udvidet kanon i hovedstaden. Enhedslistens Per Bregengaard er borgmester for skoleområdet. »Man skal tage udgangspunkt i elevernes situation og virkelighed - lærerne skal ikke være maskinpassere for en kanon, men væsener, som spekulerer over den dannelse, eleverne skal have«. »På skoler med mange indvandrere er opgaven, at de skal være veluddannede i majoritetssamfundet. Men det skal ske på en forståelig måde«, siger uddannelsesborgmesteren. SR siger nej tak Heller ikke de radikale eller S er glade for den udvidede kanon. Tanwir Ahmad (R) mener, at det stigmatiserer de tosprogede københavnerbørn og ikke bør være en lokalpolitisk beslutning. Jakob Hougaard (S) vil gerne diskutere undervisningsmetoder og særlige københavnervinkler på undervisningen, men afviser, at Borgerrepræsentationen skal gøre flere forfattere og værker obligatoriske. Overborgmesterkandidat Ritt Bjerregaard (S) kan godt forestille sig, at der bliver mere end én kanon - men det skyldes, at der er »beskæmmende få kvinder« på listerne. Hun kalder det dræbende for lærerne at udpege bestemte værker. Flere kvinder Også skoleinspektør Lise Egholm fra Rådmandsgade skole, der har 48 nationaliteter og 80 pct. tosprogede børn, efterlyser flere kvinder i kanonen: »Jeg er ked af, at der er så få kvinder. Tænk, hvordan det må se ud med muslimske briller - det gør det lidt vanskeligt at trænge igennem med et dansk kvindesyn«, siger skoleinspektøren. Ellers er hun faktisk positiv over for Venstres idé om at gøre en større del af undervisningen til obligatorisk fællesstof. »Det er jeg slet ikke så bange for. Nu har vi flippet rundt i 30 år - jeg tror, det er fint med nogle fælles referencer i det her opsplittede samfund. Det afgørende er måden, vi gør det på«, siger Lise Egholm. Hun nævner som eksempel, at en af de største klasser på hendes skole læste Herman Bangs 'Ved Vejen'. Det foregik ved, at eleverne så filmversionen af bogen, før de læste et par kapitler. »På den måde kom eleverne ind i Herman Bangs univers og havde mulighed for at forstå teksten. Vi, som er de sorte skoler, skal have muligheder for at bruge den slags metoder; ellers kan vi ikke komme igennem til eleverne«, siger hun.