Den berømte rockproducer Phil Spector nægtede sig forleden skyldig i anklager om, at han har myrdet skuespilleren Lana Clarkson. Spector hævdede, at han var offer for en anklager, der optrådte som Adolf Hitler. En anklagejury besluttede sidste uge at rejse tiltale mod den 63-årige producer for mord. Juryens beslutning blev offentliggjort tirsdags, før Spector nægtede sig skyldig under et kort fremmøde i retten. Kritik af anklageren Spector kritiserede bagefter anklageren Steve Cooleys beslutning om at lade en anklagejury afgøre, om der skulle rejses tiltale mod ham, skriver Reuters. »Denne Hitler-klon af en offentlig anklager og hans håndlangere fra stormtropperne er forkastelige, samvittighedsløse og usle«, sagde Spector til journalister, som ventede uden for retsbygningen. Han mente endvidere, at han som californisk skatteyder havde gjort sig fortjent til et første retsmøde, hvor beviserne mod ham skulle fremlægges offentligt og en dommer afgøre, om der skulle anlægges sag mod ham. Anklagejuryen beslutning om at rejse tiltale træder i stedet for et sådant første retsmøde. Skuespiller blev skudt Spector sagde, at det var uretfærdigt, at han var blevet nægtet et første retsmøde, når Kobe Bryant fra Los Angeles Lakers blev tilstået et, da han var anklaget for voldtægt. Produceren sagde, at det var det første retsmøde i sportsstjernens sag, der fik anklagerne til at opgive at rejse tiltale. Den offentlige anklagers talskvinde, Sandi Gibbons, sagde, at når anklagerne fik en jury til at afgøre, om der skulle rejses tiltale, var det for at forhindre yderligere forhindringer i sagen. Sagen blev startet, efter at skuespiller Lana Clarkson blev dræbt med et skydevåben i Spectors bolig uden for Los Angeles.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce