Da to bevæbnede mænd søndag formiddag begik koldblodigt 'hold up' mod Munch-museet i Oslo og forsvandt med to malerier, 'Skriget' og 'Madonna', til en samlet værdi på 650 millioner danske kroner, var det sjette gang alene i år, at der blev stjålet internationale kunstskatte fra enten museer eller private hjem. For mindre end en måned siden blev der stjålet 31 malerier til en værdi af 30 millioner kroner fra en samling i Rom, og i maj forsvandt der ved et indbrud i et privat hjem i Stockholm fire lærreder, herunder Juan Gris' 'Mandolin på bord' samt et tryk af Picasso. Tidligere samme måned blevet Picassos 'Nature Morte a la Charlotte' stjålet fra konservatorværkstedet på Centre Georges Pompidou i Paris, og i april måned havde kunstrøvere held med at fjerne Pieter Brueghel d.y.'s 'Bonde med seks gæs' fra et museum i Hertogenbosch i Holland. Tolv værker stjålet på Malta Selv det ellers så fredelige turistmål Malta er ikke gået ram forbi i år. 1. april i år blev der fra en privat kunstsamling stjålet ikke færre end tolv værker, blandt andet et af den italienske barokmaler Caravaggio. Ifølge Julian Radcliff, der er leder af Artloss Register, verdens største register over kunsttyverier, som ud over at registrere kunsttyverier også beskæftiger sig med at lokalisere de forsvundne værker, er der tale om en tendens. Til det norske Kulturnytt siger han, at der findes en række ligaer med base i Østeuropa og på Balkan, som har specialiseret sig i tyveri af kunst. Det begrunder han med, at en række stjålne værker i de senere år er dukket op på netop disse kanter. Mere brutale De seneste års kunsttyverier er også blevet mere og mere brutale. Hvilket ifølge Radcliff skyldes, at folkene bag røverierne ikke længere er traditionelle kunsttyve, men kriminelle med rødder i internationale narkotika- og terrorbander. »Det er blevet vanskeligere for kriminelle at flytte penge over grænser. Derfor stjæler de kunst og bruger den til at flytte pengene med«, siger han til norske Kulturnytt. Direktøren for Nationalmuseet for kunst i Olso, Sune Nordgren, frygter også flere røverier af denne type. Og i lighed med Radcliff mener han også, at det er internationale ligaer, der står bag. »Der findes kriminelle, som forsøger at tjene penge på at 'kidnappe' kunstværker. Det sker oftere og oftere. Og det er vel tegn på, at det er internationale kriminelle organisationer, der er på spil«, siger han til Kulturnytt. Henrik Bjerre, bevaringschef på Statens Museum for Kunst og formand for Kulturministeriets Sikringsudvalg, er enig i, at der er tale om en tendens. »Det er en af globaliseringens mange konsekvenser«, siger han til Politiken. Og han mener i lighed med både Sune Nordgren og Julian Radcliff også, at man ikke kan udelukke, at det er internationale ligaer, der står bag. Alternativt marked De stjålne Munch-billeder er ifølge alle kunsteksperter umulige at afsætte på det traditionelle kunstmarked; men ifølge Henrik Bjerre kan man ikke afvise eksistensen af et 'alternativt' marked for udødelige mesterværker. »Vi tror da på, at der findes et sådant marked. Det er en almindelig antagelse«, siger han. »Der findes i det internationale kriminelle miljø ekstremt rige mennesker, der kan formodes at have hemmelige kunstsamlinger, som de fornøjer sig med at vise frem til deres kriminelle venner«, siger han. »Man kan snildt forestille sig, at en af disse i en nær fremtid vil vise 'Skriget' frem og sige: Det her fik jeg fikset fra Oslo«, siger Henrik Bjerre.