Hjertet banker ude af kontrol. Koldsveden pibler frem, og musklerne spændes i takt med, at angsten spreder sig. Psykopaten, som er besat af tanken om holde dig indespærret i en hemmelig kælder, er lige i hælene. Du kan høre hans alt for hurtige skridt og ophidsede åndedræt. Du læber så stærkt, du overhovedet kan. Presser kroppen til det yderste. Men pludselig kan du ikke løbe mere. Som en båndoptager, der mangler batteri, bevæger benene sig i slowmotion. Du prøver at flygte, men kan ikke. Han kommer tættere og tættere. Alle mennesker har prøvet at vågne angste og ulykkelige efter et mareridt. Men hvor plaget man er af de ubehagelige drømme, svinger fra person til person. Eksempelvis har børn og teenagere langt flere mareridt end voksne. »Jo ældre vi bliver, desto færre mareridt har vi. Det interessante er, at ældre mennesker heller ikke er nær så generet af deres drømme, som børn er. Antallet af mareridt kan have noget at gøre med, at børn husker deres drømme bedre og er mere forvirrede og angste, end voksne er«, siger Mark Blagrove, ph.d. med speciale i drømme og REM-søvn. Det med angsten og forvirringen forklarer måske, hvorfor teenagere, som jo generelt befinder sig i en tilstand af weltschmerz, er dem, der har allerflest mareridt. Men generelt har vi langt flere onde drømme, end vi tror. Ved at bede folk om at føre drømmedagbog har forskerne fundet ud af, at vi har op til ti gange så mange mareridt, som vi troede. I øjeblikket er mareridtsforskningen meget optaget af at skelne imellem antallet af mareridt og intensiteten af mareridtet, som er to forskellige ting. »I dag ved vi, at der kun er en lille sammenhæng mellem, hvor stressede eller deprimerede folk er, og hvor mange mareridt de har. Vi er gået væk fra at forbinde den mentale tilstand med mængden af mareridt«, siger Mark Blagrove. Så en lækker kone og to velfungerende børn er ingen garanti for en rolig nattesøvn. Lykkelige mennesker har masser af dårlige drømme. »Hjernen filtrerer simpelt hen de lykkelige drømme fra, fordi de er ligegyldige«, siger Mark Blagrove. Til gengæld er intensiteten af mareridtet forbundet med, om man er stresset eller deprimeret, og hvis man er det, bliver man også mere påvirket af drømmen. Og så er der dem, der bare har mange mareridt. »Kendetegnende for dem er, at de er mere sensitive - følelsesmæssigt såvel som fysisk. Det er mennesker, som ikke tænker sort-hvidt, men tænker meget i nuancer og gråzone. Samtidig har de ofte en veludviklet intuition eller sjette sans - hvis en sådan eksisterer«, siger professor i psykiatri Ernest Hartmann. Han er dog skeptisk over for, at drømme og mareridt kan være forudsigelser om fremtiden, fordi det er svært at påvise videnskabeligt. Mark Blagrove er dog ikke så skråsikker. »Vores bevidsthed er meget, meget lille i forhold til underbevidstheden. Med andre ord opfatter vores underbevidsthed en masse, som bevidstheden ikke opfatter, derfor er der en masse, vi ikke ved, at vi ved, så at sige. Den viden kan flytte sig fra underbevidstheden til drømmene, og derfor kan vi i drømme 'forudsige' viden eller hændelser«, siger Mark Blagrove og tilføjer, at der også er de gange, hvor man drømmer om et flystyrt, og så er der tilfældigvis et fly, der styrter ned. Skriv ned Forsøgspersoner har af en eller anden årsag ikke mareridt, når de er i søvnlaboratorium. Derfor ved forskerne ikke så meget om, hvad der konkret sker i hjernen, når vi har ubehagelige drømme. Men de ved dog, at den del af hjernen, der har at gøre med følelsesmæssig hukommelse, er meget aktiv under REM-søvn. Og netop den dybe REM-søvn er en forudsætning for at have mareridt. Noget andet er den såkaldte night terror, hvor man pludselig vågner op, skræmt fra vid og sand, men uden at have drømt noget. Og til dem, der gerne vil mindske antallet af nætter badet i sved, findes der faktisk en metode: Skriv dit mareridt ned. Herefter skrives en ny version, hvor de ubehagelige ting er ændret til noget godt. Visualiser og gentag den nye version for dig selv fem minutter om dagen. Hvis der kommer et nyt mareridt gentages processen. Metoden bruges på søvnklinikker og er efter sigende effektiv.