Det blev Joe Berlinger og Bruce Sinofskys portræt af rockbandet Metallica, 'Some Kind of Monster', der løb med flest af de 2.111 afgivne stemmer, da Publikumsprisen på årets NatFilm Festival skulle uddeles. Kåringen fandt sted ved afslutningen på den københavnske del af festivalen søndag aften i Grand Teatret. Publikumsprisen, der uddeles i samarbejde med Det Danske Filminstitut, er på 125.000 kr. øremærket til en dansk biografdistribution. Med kåringen af 'Some Kind of Monster' kan danske biografgængere nu på et tidspunkt i nær fremtid opleve et af verdens største rockbands med dets danske trommeslager Lars Ulrich i en højst underholdende og overraskende utilsløret portrætfilm. Op og ned med Metallica Gennem to år følger filmen Metallica under op- og nedture under indspilningen af bandets come back-album 'St. Anger'. Problemerne centreres omkring sanger James Hetfield, som checker ind til afvænning midt under indspilningerne, hvorefter han ikke lader høre fra sig i næsten et år. Samtidig har bassist Jason Newsted forladt bandet og reduceret Metallica til en trio. Den mest karakteristiske 'skuespiller' i filmen er terapeuten Phil Towle, en såkaldt 'performance enhancement coach', der for den nette sum af 40.000 dollars om måneden påtager sig at lede bandet ud af det psykiske morads. Der er også scener, hvor Lars Ulrichs far, Torben Ulrich, tager bladet fra munden, når han hører sønnens sidste skæringer. Efter mange vanskeligheder begynder fremtiden dog at tegne lysere. MTV arrangerer en kæmpe hyldest for bandet, og Robert Trujillo hyres som ny bassist. Metallica er på vej op og har allerede taget hul på den verdensturné, der vil bringe dem til Danmark i maj.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen