Danmarks Radio har 'Fjernsyn for dig', der henvender sig til de mindste seere. Nu vil TV2 lave 'Fjernsyn for voksne'. En kanal der henvender sig til de ældre, der er færdige med at opdrage på de små børn. Fra efteråret bliver der mere fjernsyn for de gråhårede, der nærmer sig pensionsalderen. TV 2 har besluttet sig for at lancere en ny kanal under navnet TV 2 Charlie og har ansat fjernsynsveteranen Frode Munksgaard som administrerende direktør. »Vi ønsker at give det voksne tv-publikum et bedre tilbud, og TV 2 Charlie bliver samtidig et godt supplement til vores hovedkanal og TV 2 Zulu, der henvender sig primært til de unge. På den måde tilgodeser vi så mange danskere som muligt«, siger adm. direktør Peter Parbo, TV 2 i en pressemeddelelse. Hvilke programtyper, den nye kanal vil satse på, har TV 2 Charlie endnu lagt sig fast på, men »TV 2 Charlie henvender sig til voksne, som ikke længere er afhængige af små børn og derfor har mere tid og overskud til sig selv«, skriver TV2 i en pressemeddelelse. Tv i 12 timer Kanalen vil sende programmer hver dag i tidsrummet fra klokken 12 om formiddagen og frem til midnat. Den nye kanal skal finansieres af brugerbetaling og reklamer, og knap fire millioner danskere vil få mulighed for at se kanalen. TV 2 forventer, at 1,8 mio. danskere vil kunne se kanalen, når den begynder at sende fra efteråret. Kanalen er opkaldt efter stumfilmsstjernen Charlie Chaplin. Og det er ifølge Peter Parbo ikke en tilfældighed. »Vi har valgt Charlie, fordi det klinger godt og giver identitet. Chaplin var både underholdende og tankevækkende. I øvrigt er Charlie det tredje bogstav i det fonetiske alfabet, og denne er TV 2s tredje kanal«, siger han. Navnet på TV 2´s kanal for de unge 'Zulu', stammer også fra det fonetiske alfabet. Munksgaard glæder sig Den nye direktør Frode Munksgaard, der tidligere på måneden forlod Danmarks Radio, er vant til at lave fjernsyn for en ældre målgruppe. »Jeg er overbevist om, at det bliver en rigtig god kanal, og jeg glæder mig meget til at komme i gang«, siger 54-årige Frode Munksgaard, der har knap 30 års erfaring med tv fra DR. Han har tidligere stået for de populære programmer 'Hammerslag' på DR, hvor to hold ejendomsmæglere gætter prisen på solgte huse i ind- og udland. Derudover har han lavet programmer om så forskellige områder som antikviteter, herregårde, iværksættertrang og ringridning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.