Den finske forfatter Kari Hotakainen er blevet tildelt Nordisk Råds årlige litteraturpris for sin roman 'Juoksahaudantie', der i den svenske oversættelse hedder 'Löpgravsvägen'. Bogen udkommer til foråret på dansk og får titlen 'Hjemmefronten'. »Hotakainen tildeles prisen for sin samfundskritiske og strukturelt bevidste roman, der skildrer opløsningen af de nordiske velfærdssamfund, og som parodierer og ironiserer over samtiden - ikke mindst over den traditionelle mandsrolle«, hedder det i begrundelsen. Bogen handler om lagerarbejderen Matti, som en dag midt en direkte tv-transmission af en ishockeymatch mellem Sverige og Finland bliver grebet af harme og langer sin hustru en på skallen. Det finder hun sig ikke i og forlader hjemmet med den femårige datter Sini. Også beslutter Matti sig for at vinde hende tilbage. Succes i Finland Bogen har haft stor succes i Finland, hvor den både har opnået anmelderroser og også har solgt over 100.000 eksemplarer, hvilket i følge bedømmelseskomitéen bag prisen er et stort oplag i Finland, skriver Ritzau. Den er allerede oversat til svensk og vil desuden senere blive oversat til både dansk, norsk, tysk og russisk. Det er 19 år siden, at en roman på finsk senest har fået Nordisk Råds litteraturpris. Det var i 1985, hvor forfatteren Antti Tuuri fik prisen for bogen 'En dag i Österbotten'. I 1998 gik prisen dog også til Finland, men da var det den finsk-svenske forfatter, Tua Forsstrom, der fik den for på svensk at have skrevet digtsamlingen 'Efter att ha tillbringat en natt bland hästar'. Nordisk Råds Litteraturpris er på 350.000 danske kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Donald Trump er den største forræder«
-
Familien tog et særligt valg for deres børn: Nu vokser pengene
-
Stort dansk pensionsselskab vil beskytte kundernes opsparinger mod ét særligt valgresultat i USA
-
Britiskdansk journalist: Bayeux-tapetet hører da til i Danmark
-
Smukke stjerneskud, og så skal havemøblerne tilbage i skuret
-
Med ét ændrede gynækologen ansigtsudtryk: »Dit bmi er for højt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ingrid Kruse
Kræftbehandlingen, der havde reddet mit liv, kostede mig mine muligheder
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Chastina Nees
Klumme af Timme Bisgaard Munk,