Den svensk-israelske kunstner Dror Feiler er vred. »Det er modbydeligt og brutalt. Man angriber mig for at glorificere terror og massemord. Det er forfærdeligt. Jeg er selv jøde og har i 25 år arbejdet politisk for, at Israel og Palæstina skulle kunne leve i fred i hver sin stat«. Det er i den sammenhæng, han placerer sin og hustruen Gunilla Sköld Feilers installation 'Snehvide og sandhedens vanvid' på Det Historiske Museum i Stockholm. Den pointe fangede Israels ambassadør i Sverige, Zvi Mazel, som bekendt ikke. Han blev på ferniseringsdagen i sidste uge smidt ud af museet efter at have angrebet værket ikke kun verbalt, men også fysisk ved at vælte en projektør. En handling, der siden har fået officiel opbakning i den israelske regering. En intellektuel dværg »Zvi Mazel har helt misforstået værket, og enten er han en intellektuel dværg, eller også er der tale om en ren politisk handling. Han havde ifølge egne udsagn besluttet sig for at agere, før han kom til udstillingen. Og med støtten fra Israel kunne man få den tanke, at der er tale om en afpresning af Europa med flere anklager for antisemitisme«, siger Dror Feiler. 'Snehvide og sandhedens vanvid' er blot en del af projektet 'Making Differences', der med udstillinger, film og debatmøder breder sig over Stockholm. Fra Dramaten til Kulturhuset og Filmhuset, fra Det Jødiske Museum til Det Historiske Museum. Målet er bl.a. at skabe bevidsthed om den forskelsbehandling, der kloden rundt sker på grund af etniske, religiøse og politiske tilhørsforhold, og projektet skal ses i forbindelse med den bredt anlagte og internationale konference, den svenske regering indleder 26. januar om folkedrab. Åbningstalen skal efter planen holdes af FN's generalsekretær, Kofi Annan. Kunstværk med Bach-musik Snehvideværket består af flere dele. I en blodrød dam flyder et lille skib, hvis sejl er et fotografi af den palæstinensiske kvinde Hanadi Jaradad, der med en selvmordsbombe tog 21 andre med sig i døden på en restaurant i Haifa. Over lydanlægget spilles en Bachkantate, 'Mit hjerte svømmer i blod', og på en stor tavle findes to parallelle tekster, der dels henviser til eventyret om Snehvide, dels bringer oplysninger om Hanadi Jararats historie med en kæreste, der blev dræbt i et sammenstød med israelske sikkerhedsstyrker. »Vi vil ikke provokere, tværtimod. Målet er at få folk til at tænke. Vi vil beskrive en brutal virkelighed, der gør nogle mennesker så ensomme, desperate og nedbrudte, at de er villige til at slå sig selv og andre ihjel. Det skal ikke undskyldes, men kan man bringe lidt mere forståelse ind i tilværelsen - hvorfor sker det? - kan man måske ændre virkeligheden og med bare små skridt komme tættere på en forsoning. Og oplysningerne om Hanadi Jaradad har jeg i øvrigt fået fra bl.a. det israelske dagblad Haaretz, der også har bragt et lignende billede af hende, uden at nogen protesterede«. »Kombinationen med Snehvide bruger vi symbolsk, fordi hun står for den totale renhed og sandhed. Og tror man, at man et hundrede procent besidder den, risikerer man at ende i et hav af blod. Enten alene eller sammen med andre«, siger Dror Feiler. Han blev født i Israel i 1951. Er landbrugsuddannet og aftjente siden sin værnepligt som faldskærmssoldat. Som 22-årig flyttede han i 1973 til Sverige og opgav sit israelske statsborgerskab. Som kunstner har han en uddannelse som musiker, og han er nok først og fremmest kendt som en avantgardistisk udøver af improvisationsmusikken. Sit politiske virke varetager han som formand for gruppen Jøder for en israelsk-palæstinensisk fred. Hadepost og overfald Israel har krævet, at værket fjernes fra udstillingen. Sker det ikke, og det gør det næppe, truer man med at trække sig fra konferencen. »Det er endt med at handle om politik i stedet for kunst. Jeg har i dag (i går, red.) fået kulturministerens ord for, at en enig svensk regering ikke vil gribe ind over for værket. Men et land, Israel, der bryster sig af at være et demokrati, stiller krav til kunsten i et andet demokrati og angriber dets ytringsfrihed. Det er absurd og uacceptabelt. Kan ambassadøren ikke affinde sig med vilkårene, må han rejse. Jeg håber, Israel kommer til konferencen, men det må deltage på lige fod med alle andre«, siger Dror Feiler. På Det Historiske Museum i Stockholm har man de seneste dage oplevet at stå i centrum for både hærværk og trusler. En jødisk aktivist satte et billede af Lindhmorderen Mijailo Mijailovic ned i den blodrøde sø, og en anden mand kastede fotografier af uskyldige ofre for selvmordsbombere i søen. Truet på livet Dror Feiler og hans familie er blevet truet på livet i en strøm af hadepost og telefonopringninger, der også har ramt chefen for Det Historiske Museum, Kristian Berg, og den kunstnerisk ansvarlige for 'Making Differences', Thomas Nordanstad. Sidstnævnte blev i søndags overfaldet af en mand, der forsøgte at skubbe ham ned ad den høje trappe til Det Historiske Museum. Politiet og sikkerhedspolitiet (SÄPO) har nu øget bevogtningen både af udstillingen og de indblandede personer. Og tager ifølge politiets talsmand Ulf Göranzon sagen »meget alvorligt«. »Selvfølgelig skal udstillingen fortsætte, som den er«, siger den kunstnerisk ansvarlige for udstillingen, Thomas Nordanstad. »Der skal retssager til for at ændre på den slags, men i øvrigt vil den, der ikke har set hele installationen eller læst teksten have alle muligheder for at misforstå intentionerne. Jeg respekterer kunstnernes integritet, men sagen er kommet helt ud af proportioner. Der optræder i 'Making Differences' andre værker, som jeg selv opfatter som langt stærkere og mere bevægende. F.eks. nogle fotografier af det truede hmong-folk i Vietnam«, siger han. Oprørt og bedrøvet museumschef Museumschef Kristian Berg er både oprørt og lettere bedrøvet. Tanken var, udstillingens tema taget i betragtning, at åbne dørene og lade publikum komme gratis ind. I dag er stemningen den stik modsatte. Sikkerhedsforanstaltningerne er skærpet, og museets gæster skal forbi en række af politifolk for ved selvsyn at beskue det kunstværk, der er blevet omtalt både her og hisset. Eller måske var det mest af alt den israelske ambassadørs gerninger, der nåede til CNN og medier i det meste af Europa. »Det hele er meget ubehageligt. Begivenheden viser noget om, hvor spændt situationen er, men uanset hvad, har man ikke ret til at angribe et kunstværk på et museum. Tanken med hele projektet er at skabe forståelse for, hvordan konflikter opstår, og dermed gøre noget for at hindre, at de gentages. Vi er endt i den modsatte situation, og det er beklageligt«, siger Kristian Berg.