Ingen af de to førsteudgaver af den engelske forfatter Thomas Mores 'Utopia', der blev solgt på en boghandlermesse i København sidste år, er stjålet fra Det Kongelige Bibliotek. Det fastslår bibliotekets direktør, Erland Kolding Nielsen. I forbindelse med det store tyveri af 3.200 bøger fra Det Kongelige Bibliotek i 1960'erne og 70'erne er to førsteudgaver af 'Utopia' forsvundet. Derfor gik Erland Kolding Nielsen i gang med en undersøgelse, da han blev forelagt oplysninger om, at to udgaver af 'Utopia' for nylig har været omsat i den frie handel. Og at det ene af de to eksemplarer for tre år siden var under hammeren hos auktionshuset Christie's i London. Det er fra selv samme auktionshus, at slægtningene til den person, der menes at have begået tyveriet, har solgt flere af bøgerne siden 1998. Ved den 19. Internationale Antikvar Boghandler Messe i Øksnehallen i september 2002 havde både den danske antikvar Peter Daugaard samt en engelsk-amerikansk ejer en førsteudgave af Thomas Mores mest berømte bog til salg. Men begge 'Utopia'-udgaver var indbundet sammen med en anden bog. »Ikke vores bog« »Vores eksemplar er ikke et samlingsbind. Derfor er det ikke vores«, konstaterer Erland Kolding Nielsen efter at have undersøgt sagen. Peter Daugaard solgte sit eksemplar til en dansk privatsamler for 2,5 millioner kroner. Prisen for den anden førsteudgave, der var ejet af Simon Finch Rare Books i London og Heritage Book Shop i Los Angeles, var næsten fire millioner kroner. Ingen på messen i København ville betale så meget, men kort tid efter lykkedes det at gennemføre et salg. Det Kongelige Biblioteks direktør er enig i, at en førsteudgave af 'Utopia' er flere millioner kroner værd. »Men der er dog så mange eksemplarer i handlen, at det er tænkeligt, at Christie's kan have haft et eksemplar til salg, selv om det ikke var vores«. Det ene af nationalbibliotekets to førsteudgaver af Thomas More-bogen er blandt de bøger, som er fundet i forbindelse med politiets efterforskning. Men det er et beskadiget eksemplar. Derfor har den anden udgave høj prioritet i jagten på resten af tyvekosterne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.